Senior Hardware Engineer

Asgaard Recruitment

Denmark

In loco

DKK 700.000 - 900.000

Tempo pieno

4 giorni fa
Candidati tra i primi

Una candidatura completa in un minuto

Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.

Supera i filtri ATS

Descrizione del lavoro

PR electronics søger en erfaren hardwareprofil til at drive den tekniske side af udviklingsprojekter og være en stærk sparringspartner for ingeniørerne. Arbejdet omfatter udvikling af analog elektronik, måleteknik og signalbehandling, med tæt integration til firmware, test, EMC og produktion.

Du bliver en del af et tværfagligt team i Rønde og følger produkter gennem hele livscyklussen fra koncept til indkøring i produktionen, med ansvar for teknisk retning og ejerskab i dit område.

Competenze

  • Erfaring med elektronikudvikling og hardwaredesign.
  • Erfaring med EMC, testudstyr, industrialisering eller elektronikproduktion.
  • Samt evne til at drive projekter og sparre med andre ingeniører.

Mansioni

  • Lede den tekniske side af udviklingsprojekter og varetage valg i hardware.
  • Samarbejde med product managers for at omsætte markedsbehov til tekniske løsninger.
  • Koble analyse, måleteknik og firmware til et samlet produkt fra koncept til produktion.
  • Deltage aktivt i tekniske diskussioner og sikre, at løsningerne er robuste i praksis.

Conoscenze

Analog elektronik
Måleteknik
Signalbehandling
Hardwaredesign

Strumenti

Testudstyr
Industrialisation

Descrizione del lavoro

Tag det tekniske ansvar for hardware, der skal levere præcise målinger i krævende industrielle miljøer.

PR electronics udvikler elektronik til industriel signalbehandling, og det stiller nogle andre krav end klassisk digital produktudvikling. Her arbejder du med små signaler, præcisionsmålinger og produkter, der skal fungere stabilt i krævende industrielle miljøer.

Derfor leder PR electronics efter en erfaren hardwareprofil, som kan drive den tekniske side af udviklingsprojekter og være en stærk faglig sparringspartner for de øvrige ingeniører.

Fra koncept til et produkt, der kan produceres

Du bliver en del af nyudviklingen og følger produkterne gennem en stor del af deres liv fra de første tekniske koncepter til test og indkøring i produktionen.

Det kan starte med en product outline som indeholder en række business krav. Herfra skal du være med til at vurdere, hvordan produktet faktisk kan realiseres, træffe hardwaremæssige valg og holde den tekniske retning, efterhånden som løsningen tager form.

Udviklingen foregår typisk uden direkte involvering af kunder, men i tæt samarbejde med product managers, som bringer markedets behov og krav ind i udviklingsarbejdet. Det betyder, at du skal kunne omsætte overordnede produkt- og markedsbehov til konkrete tekniske løsninger, der både fungerer i praksis og kan skabe værdi for kunderne.

Du kommer blandt andet til at arbejde med analog elektronik, måleteknik, signalbehandling og hardwaredesign. Du skal samtidig kunne se dit eget design i en større sammenhæng med firmware, test, EMC, mekanik og produktion.

Rollen er teknisk. Projektlederen holder styr på projektet, mens du er en af dem, der skal kunne gå langt nok ned i teknikken til at udfordre løsninger og drive de svære faglige beslutninger.

Og så skal du fortsat have lyst til at få fingrene i hardwaren. Hos PR electronics ligger udvikling, test og produktion tæt på hinanden, så du kan gå fra en teknisk diskussion til laboratoriet eller produktionen og se, om løsningen faktisk holder.

Teamet og din nærmeste leder

Du bliver en del af et nyudviklingsteam på omkring 12 personer med kompetencer inden for hardware, firmware og mekanik samt projektledelse. Når et nyt produkt skal udvikles, sammensættes et projektteam på tværs af faglighederne, og du vil typisk have et hovedprojekt, samtidig med at du fungerer som teknisk sparringspartner andre projekter.

Din nærmeste leder er Engineering Manager og kommer selv fra en teknisk baggrund tæt på den type rolle, du træder ind i. Ledelsesstilen er uformel og uddelegerende med fokus på samarbejde, fremdrift og klare forventninger.

Som erfaren ingeniør får du plads til selv at træffe de tekniske valg og sætte retningen inden for dit område. Din leder kan udfordre og sparre på teknikken, men det er dig, som kommer med løsningen.

Den faglige profil

Den vigtigste del af dit fundament er erfaring med elektronikudvikling og hardwaredesign.

Vi forestiller os især, at du:

  • har arbejdet professionelt med analog elektronik, måleteknik, signalbehandling eller tilsvarende hardware, hvor præcision og robusthed betyder noget
  • kan tage teknisk ejerskab og relativt hurtigt drive din del af et udviklingsprojekt selvstændigt
  • forstår samspillet mellem hardware og firmware

Der sidder flere yngre ingeniører i organisationen, så din erfaring vil naturligt blive brugt i de tekniske diskussioner undervejs. Det er ikke en leder- eller mentorrolle i formel forstand, men du skal have lyst til at dele din viden og være en kollega, andre kan vende en løsning med.

Erfaring med EMC, testudstyr, industrialisering eller elektronikproduktion er relevant, men det afgørende er den tekniske dybde.

Det svære, og det gode

Det svære er også det, der gør rollen interessant.

PR electronics arbejder i en teknisk niche, hvor analog elektronik, præcisionsmåling og støjfølsomme signaler fylder mere end hos mange andre elektronikvirksomheder. Du kommer derfor ikke nødvendigvis ind som ekspert i alt fra første dag.

Til gengæld får du mulighed for at arbejde koncentreret med nyudvikling. En separat Product Lifecycle Engineering-funktion tager sig af en stor del af arbejdet med de eksisterende produkter, så udviklingsteamet kan holde fokus på nye produkter.

Samtidig står du ikke alene med den tekniske indkøring. De øvrige erfarne ingeniører i virksomheden fungerer som faglige sparringspartnere, så du hurtigt kan komme ind i produkterne, teknologien og de særlige krav, der følger med PR electronics’ løsninger.

Samtidig foregår design, udvikling, test og en væsentlig del af produktionen på samme adresse i Rønde. Det giver en kort vej fra dit kredsløb på skærmen til et fysisk produkt, der skal testes og senere kunne produceres stabilt.

PR electronics udvikler og producerer udstyr til industriel signalbehandling til proces- og fabriksautomation. Virksomheden har mere end 200 medarbejdere og kunder over hele verden.

Hovedsædet ligger i Rønde, hvor produkterne udvikles, testes og produceres.

De øvrige enheder og datterselskaber rundt om i verden er salgsorganisationer med fokus på de lokale markeder og kunder. Den tekniske udvikling og produktion er dermed samlet i Rønde.

Virksomheden har arbejdet med signalbehandling siden 1974, og produkterne anvendes blandt andet til temperaturmåling, konvertering, isolering og egensikre applikationer i industrielle miljøer.

For denne rolle er det vigtigt at være en del af hverdagen i Rønde. Meget af værdien ligger netop i den tætte adgang til kolleger, laboratorier, test og produktion.

Ottieni la revisione del curriculum gratis e riservata.

o trascina qui il file.

Similar jobs

Offerte di lavoro simili che vale la pena confrontare

Senior Hardware Engineer til PR electronics
Senior Hardware Engineer til PR electronics

Asgaard Recruitment • Danimarca

In loco
DKK 700.000 - 900.000
Purchasing Manager - Strategic Procurement
Purchasing Manager - Strategic Procurement

Searcher ApS • Danimarca

In loco
DKK 900.000 - 1.100.000
Sundhedsordninger
Træningsfaciliteter
Sociale aktiviteter
Senior Hardware Engineer: Precision Analog for Industrial Systems
Senior Hardware Engineer: Precision Analog for Industrial Systems

Asgaard Recruitment • Danimarca

In loco
DKK 700.000 - 900.000
Senior Hardware Engineer - Precision Analog & Industrial
Senior Hardware Engineer - Precision Analog & Industrial

Asgaard Recruitment • Danimarca

In loco
DKK 700.000 - 900.000
Purchasing Manager, Strategic Procurement - PR electronics
Purchasing Manager, Strategic Procurement - PR electronics

Searcher • Danimarca

In loco
DKK 860.000 - 1.100.000
Sundhedsordninger
Træningsfaciliteter
Sociale aktiviteter
Solution Architect
Solution Architect

Eltronic Group • Hedensted Kommune

Remoto
DKK 1.100.000 - 1.500.000
Ingeniør til højpræcisionsstrømforsyninger
Ingeniør til højpræcisionsstrømforsyninger

Teknologisk Institut • Taastrup

Remoto
DKK 550.000 - 750.000
Sundhedsordning
Fleksible arbejdstider
Pensionsordning
+1
Ingeniør til højpræcisionsstrømforsyninger
Ingeniør til højpræcisionsstrømforsyninger

Danish Technological Institute • Taastrup

In loco
DKK 520.000 - 750.000
Fleksible arbejdstider
Pensionsordning
Kantineordning
Mechanical Engineer
Mechanical Engineer

SAM International • Snoghøj

In loco
DKK 520.000 - 720.000
Indflydelse i vækstfase
Støtte til standard- og kundespecifik
Opbygning af dokumentation og process
Senior Hardware Developer - TinyMobileRobots
Senior Hardware Developer - TinyMobileRobots

Searcher • Danimarca

Ibrido
DKK 550.000 - 730.000