Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Knowit Denmark søger en erfaren Senior Data Platform Engineer til at rådgive om arkitektur og teknologivalg i dataplatformprojekter.
Du vil designe og videreudvikle open source-baserede dataplatforme, sparre med kunder og teams og sikre robusthed, sikkerhed og effektiv drift af platformene.
Hos Knowit hjælper vi bl.a. kunder med at bygge robuste, sikre og skalerbare dataplatforme baseret på enten open-source teknologier eller hyper scalers. Nu søger vi en erfaren Senior Data Platform Engineer, der kan tage en central rådgivende rolle i krydsfeltet mellem data, platform, arkitektur og kunde.
Du bliver en af de profiler, kunder og kollegaer læner sig op ad, når der skal træffes gode tekniske beslutninger, skabes overblik og bygges løsninger, der holder i praksis.
Som Senior Data Platform Engineer kommer du bl.a. til at arbejde med open source dataplatforme på kundeprojekter, hvor stabilitet, sikkerhed, performance og governance er helt afgørende.
Du får en rolle med stor faglig tyngde. Du rådgiver om arkitektur og teknologivalg, sparrer med kunden og teamet - og så går du selvfølgelig også hands-on ift. platformen, når der skal designes, bygges, fejlfindes eller forbedres.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vi arbejder primært med open source og on-prem dataplatforme. Som senior forventer vi, at du kan rådgive om og gå i dybden på tværs af hele stakken ovenfor - ikke at du har rørt hvert enkelt værktøj. Kommer du fra enten infrastruktur eller data engineering, har du et stærkt afsæt.
Vi forestiller os, at du:
Hos os betyder det menneskelige lige så meget som det tekniske.
Vi arbejder bedst sammen med mennesker, der er fagligt stærke, men også nysgerrige, ydmyge og lyttende. Du tør stille de enkle spørgsmål, du hjælper med at bygge bro mellem data, platform og infrastruktur, og du ved, at gode løsninger sjældent bliver skabt af én person alene.
Du er pragmatisk, fordi vi er her for at levere noget, der skaber værdi for vores kunder. Og du er rolig og generøs under pres - både med din viden, din sparring og din måde at være i teamet på.
Hos Knowit bliver du en del af et fagligt stærkt konsulenthus, hvor vi kombinerer data, teknologi og samarbejde for at skabe løsninger, der virker i praksis.
Vi tilbyder:
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Knowit er et børsnoteret nordisk digitalt hus med ca. 3.700 kollegaer på tværs af Norden. Vi er på en vækstrejse, der kun lige er begyndt, og ved at kombinere strategisk rådgivning, teknologisk ekspertise og kreative løsninger skaber vi digitale muligheder og langsigtet værdi for vores kunder.
I Knowit Solutions Danmark er vi ca. 125 medarbejdere. Vi kombinerer stærk faglighed med en decentral og entreprenant kultur præget af høj grad af autonomi, ansvar og samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på kunderne - og af engagerede mennesker, der har frihed til at træffe beslutninger og tage initiativ.
Vores værdier - Anstændige, Tilgængelige og Innovative - er ikke bare ord på en plakat. De er en del af den måde, vi samarbejder med kunder, kolleger og hinanden på hver dag.
Vi holder til i lyse og inspirerende lokaler oven på Bremen Teater ved Vesterport i København. Her mødes vi til fælles kontordage, faglige arrangementer, videndeling, fredagshygge og sociale aktiviteter. For os er det vigtigt, at det både er udviklende og sjovt at gå på arbejde.