Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Solita søger en Senior Data Engineer til vores Aalborg-kontor. Du vil arbejde med en moderne, cloud-baseret dataplatform og være ansvarlig for produktion og drift.
Vi forventer solid erfaring med GCP og BigQuery, stærk Python-udvikling og kompetencer i data warehousing samt Terraform og CI/CD. Rollen kræver teknisk lederskab og tæt samarbejde med kunder og teamet.
Vi søger en Senior Data Engineer med stærk erfaring inden for Google Cloud Platform (GCP), cloud-infrastruktur og moderne dataplatforme til et internationalt kundeprojekt.
Stillingen kan besættes fra vores kontor i Aalborg.
Vi leder efter dig, der trives bedst dér, hvor data, cloud og platform mødes, og som motiveres af at bygge robuste løsninger, der fungerer stabilt i produktion – også når kompleksiteten vokser.
Med en kundeportefølje, der inkluderer nogle af Danmarks største offentlige og private virksomheder, oplever Solita i Danmark en betydelig vækst – særligt inden for data og kunstig intelligens.
Hos Solita skaber vi digitale løsninger, der gør en forskel. Vi kombinerer dyb teknisk ekspertise med stærk forretningsindsigt og arbejder tæt sammen med vores kunder om at levere skræddersyede løsninger fra strategi og design til implementering og drift.
Vores kultur er præget af tillid, samarbejde og høj faglighed, og vores teams består af passionerede specialister, der deler viden og hjælper hinanden med at lykkes.
Rollen
Som Senior Data Engineer hos Solita bliver du en central del af vores udviklingsteam og får en vigtig rolle i vedligeholdelsen og videreudviklingen af en moderne, cloud-baseret dataplatform.
Det her er ikke en klassisk analytics-rolle. Vi søger en profil, der er stærk i det tekniske fundament, som får en moderne dataplatform til at fungere i praksis: integrationer, cloud services, infrastruktur, drift og de løsninger, der binder det hele sammen.
Du kommer blandt andet til at arbejde med platformens integrationslag og de cloud-baserede funktioner, som understøtter den daglige drift. Noget af arbejdet handler om at bygge nyt, noget om at forbedre og forenkle eksisterende løsninger – og noget om hurtigt og struktureret at kunne fejlsøge, når virkeligheden rammer produktion.
Vi forventer, at du kan tage ejerskab for et teknisk område, arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk sparringspartner for både udviklere, kunder og øvrige stakeholders. Du behøver ikke have alle svarene fra start, men du skal være tryg ved at tage ansvar for at finde dem.
Rollen indebærer samtidig teknisk lederskab. Du vil være med til at sætte faglig retning, nedbryde komplekse problemstillinger og hjælpe teamet med at træAe gode og bæredygtige tekniske beslutninger.
Som Senior Data Engineer i et af vores udviklingsteams indgår du i en udadvendt konsulentrolle, hvor en del af arbejdet kan foregå on-site hos kunden. Her bidrager du med teknisk rådgivning og bruger din faglige ekspertise til at omsætte forretningsmæssige og operationelle behov til robuste og værdiskabende løsninger.
Det kommer du til at arbejde med:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en erfaren Data Engineer eller Cloud/Data Platform Engineer, som har arbejdet med cloud-baserede dataplatforme i produktionsmiljøer og er vant til at tage ansvar for løsninger gennem hele deres livscyklus.
Du er ikke kun interesseret i at bygge løsningen. Du interesserer dig også for, hvordan den deployes, integreres, monitoreres, fejlrettes og fungerer over tid i produktion.
Vi tror, du passer godt ind i rollen, hvis du:
Vi lægger også vægt på, at du:
Det er et plus, hvis du også har erfaring med:
Hvem håber vi, du er?
Du motiveres af at bygge løsninger, som andre kan stole på.
Du kan lide at få platforme, integrationer og data flows til at fungere ordentligt – ikke bare i teorien, men i praksis og over tid. Du tager ansvar, samarbejder godt med andre og bevarer roen og overblikket, når tingene bliver komplekse.
Samtidig er du typen, der både kan gå helt ned i den tekniske detail og løfte blikket, når teamet eller kunden har brug for retning.
Du ser teknisk kvalitet, stabil drift og godt samarbejde som dele af den samme opgave.
Om Solita
Solita er en AI-drevet teknologi-, data- og softwarevirksomhed dedikeret til digital transformation og softwareudvikling.
Vi hjælper virksomheder og samfund med at gentænke deres fremtid gennem avanceret teknologi, datainnovation og menneskelig indsigt. Vores ydelser spænder over technology consulting, AI og analyse, data og softwareudvikling samt application management, leveret som services og projekter.
Solita blev grundlagt i 1996 og beskæftiger i dag over 2.200 medarbejdere i ni lande: Finland, Danmark, Sverige, Norge, Belgien, Tyskland, Schweiz, Polen og Storbritannien.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kollega. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Rikke Meng, Director TA Tlf. +45 22 65 02 18 e-mail
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!