Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Frameo søger en Senior Data Engineer til at sætte retningen for en moderne dataplatform og omsætte forretningsbehov til skalerbare løsninger. Du får central rolle i arkitektur, teknologivalg og udviklingen af en international softwarevirksomhed, hvor data er afgørende.
Du vil udvikle pipelines, dashboards og modeller, styrke datakvalitet og sikre god dataintegritet gennem struktureret udvikling og versionsstyring.
Ansøgningsfrist: 31-08-2026
På vegne af Frameo søger vi en Senior Data Engineer, der vil være med til at sætte den tekniske retning for en moderne dataplatform og omsætte forretningsmæssige behov til skalerbare dataløsninger. Du får en central rolle med stor indflydelse på arkitektur, teknologivalg og udviklingen af en international softwarevirksomhed, hvor data er en afgørende del af forretningen.
Du bliver en central drivkraft i Frameos dataområde og får ansvaret for at gøre data til mere end rapportering. Du omsætter datastrategien til løsninger, sætter standarderne for kvalitet og arkitektur og skaber det fundament, som gør organisationen endnu skarpere i sine beslutninger.
Dine primære ansvarsområder omfatter blandt andet at:
Med direkte reference til Head of Tech, Jette Collie, bliver du en del af Frameos Tech-team på 21 medarbejdere med kompetencer inden for app-udvikling, backend, QA, infrastruktur og platform.
Du har en relevant it-uddannelse og minimum fem års erfaring som Data Engineer eller fra en tilsvarende rolle, hvor du har arbejdet med både udvikling og videreudvikling af dataplatforme. Du har stærke SQL-kompetencer og solid erfaring med store, komplekse datasæt, ELT-/ETL-orkestrering samt cloud-baserede data warehouse-løsninger som BigQuery eller tilsvarende. Derudover har du erfaring med visualiseringsværktøjer som Looker Studio, Power BI eller lignende, samt dbt til datatransformation og modellering.
Erfaring med Airflow, Git og Python er en fordel. Endelig arbejder du aktivt med AI‑værktøjer i dit daglige dataarbejde, eksempelvis til kodegenerering, fejlsøgning, dokumentation eller optimering. Samtidig motiveres du af en rolle, hvor du bidrager til tekniske beslutninger om dataplatformens arkitektur, teknologivalg og langsigtede udvikling. Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau.
Det falder dig naturligt at tage ansvar og identificere de opgaver, der skaber størst værdi. Du motiveres af at kombinere strategiske overvejelser med hands‑on udvikling og trives med selv at bygge de løsninger, du er med til at definere. Samtidig kommunikerer du komplekse tekniske problemstillinger i øjenhøjde med både tekniske og andre stakeholders og bidrager til et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Derudover trives du i et ambitiøst og uformelt vækstmiljø med høje standarder, korte beslutningsveje og stor indflydelse.
Frameo er en internationalt orienteret tech-virksomhed, som har skabt verdens førende platform til deling af billeder og videoer på digitale fotorammer. Frameo samarbejder med mere end 100 fabrikker i Kina og anvendes i over 130 lande. Virksomheden oplever markant vækst, har mere end 20 millioner app-downloads og en af markedets højeste brugerratings. Frameo kombinerer entreprenant energi med en stærk teknologisk løsning og står foran en vækstfase, hvor organisationen skal udvikles fra scale-up til en mere etableret og professionelt drevet virksomhed.
For mere information: https://www.frameo.com
Ansøgningsfrist
31-08-2026
Firma
Frameo
Aarhus