Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
House of Control Group søger en Senior Account Executive til vores København-salgsteam. Du vil opbygge en betydelig pipeline gennem målrettet prospektering og håndtere relationer med beslutningstagere på tværs af økonomi, sikkerhed, jura og compliance.
Du arbejder med kontraktstyring, IFRS-samarbejde og compliance og anvender AI som en naturlig del af salgsprocessen. Vi tilbyder en hybrid arbejdsdag i Carlsberg Byen og stærke udviklingsmuligheder i Visma-koncernen.
Hvis du drives af at skabe nye kundedialoger, er du nysgerrig på, hvad der reelt er vigtigt for kunden, og trives bedst, når salget handler om at løse et reelt forretningsbehov, så bør vi tage en snak!
Vi søger nu en Senior Account Executive til vores salgsteam i København, som skal være med til at tage vores nye produkt ud på markedet.
I tyve år har House of Control hjulpet virksomheder med at få styr på deres kontrakter, og nu tager vi næste skridt med James. Regelværk som NIS2 og DORA stiller løbende nye og strengere krav til, hvordan virksomheder håndterer leverandører, risiko og dokumentation, og for mange er det både komplekst og tidskrævende at bevare overblikket og sikre compliance. James er AI-agenten i vores nye AI-native løsning, som hjælper vores kunder med at finde, forstå, overvåge og handle på information relateret til kontrakter, compliance og leverandørrisiko. James fanger ændringer, risici og forpligtelser og fremhæver det, der kræver opmærksomhed, så vores kunder altid ligger ét skridt foran.
Hos os bygger du en betydelig del af din pipeline selv gennem aktiv prospektering, med god støtte fra marketingafdelingen, et erfarent salgsteam og resten af organisationen. Du arbejder med løsninger inden for kontraktstyring, lease accounting (IFRS 16 og FRS 102) og compliance, og taler med både fagansvarlige og beslutningstagere inden for økonomi, sikkerhed, jura og compliance.
Det vigtigste for os er, at du kan lide at tage initiativ og opsøge nye kunder. Meget andet kan du lære hos os, sammen med resten af teamet.
Derudover tror vi, du vil trives, hvis du kan genkende dig selv i noget af dette:
De to sidste punkter er en fordel, ikke et krav, og du behøver ikke genkende dig selv i det hele for at søge. Vi er mere optaget af, hvad du kan udrette og har lyst til at lære, end af et "perfekt CV".
Du kommer ind i en fase, hvor meget stadig er under udformning, med kort vej fra idé til udførelse og reel mulighed for at påvirke, hvordan vi tager James ud på markedet. Hos House of Control er der højt tempo, store ambitioner og medarbejdere, der gerne udfordrer, hvordan tingene har været gjort tidligere.
Du er med til at forme produktet, ikke kun salget. James er nyt, og meget er stadig åbent. Gennem kundedialogerne får du indsigt i, hvad kunderne reelt kæmper med, hvad de spørger om, og hvad de ikke forstår, og du er med til at forme, hvordan produktet udvikler sig videre. Vejen fra en kundesamtale til en ændring i produktet er kort hos os. Du sælger ikke bare det, vi har bygget – du er med til at bestemme, hvad vi bygger.
Vi er omkring 80 medarbejdere, og du bliver en vigtig del af et udviklingsorienteret team. Vi sparrer på tværs, stiller op for hinanden og deler det, der virker. Du ejer dine egne kunder, men står ikke alene med dem, og forskellige baggrunde og perspektiver gør os bedre.
House of Control er en virksomhed med korte beslutningsveje, samtidig med at vi er en del af et af Europas største software miljøer, Visma. Du får adgang til fagnetværk, kurser og kolleger på tværs af Visma-selskaberne, samtidig med at der er gode muligheder for både faglig udvikling og videre karriere. Derudover bliver du en del af et større socialt miljø med fælles samlinger og arrangementer på tværs af selskaberne, så du får nærheden og tilhørsforholdet i et lille team, samtidig med at du har mulighederne og fællesskabet, der følger med at være en del af noget større.
Vi tilbyder en fleksibel og hybrid hverdag i nye lokaler i Carlsberg Byen samt gode pensions- og forsikringsordninger gennem Visma.