Sektionsleder til dataplatform i PET

Politi

Søborg

On-site

DKK 900,000 - 1,200,000

Full time

3 hours ago
Be an early applicant

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

PET søger sektionsleder for Dataplatform i IT-afdelingen. Du får ansvar for at opbygge et fagligt miljø omkring en sikker dataplatform og lede medarbejdere gennem vækst og forandring. Du sikrer sammenhæng mellem udvikling, drift og brugerbehov i en stor national sikkerheds- og dataopgave.

Du vil prioritere forbedringer, sætte klare mål og skabe resultater gennem specialisterne. Arbejdet foregår fra Klausdalsbrovej 1 i Søborg, og ledelsesfællesskabet og værdierne i PET spiller en central rolle i

Qualifications

  • Solid forståelse for moderne dataplatforme, dataintegration, datapipelines og datamodellering.
  • Ledererfaring og evne til at motivere og udvikle personale.
  • Erfaring med at sikre drift og sikkerhed omkring data.

Responsibilities

  • Opbygge og udvikle sektionen gennem rekruttering og ledelse.
  • Omsætte strategiske mål til realistiske planer og prioritere opgaver.
  • Lede udviklingen af dataplatformen med fokus på integrat ion og høj datakvalitet.
  • Sikre stabil drift og klare aftaler om driftsansvar.
  • Samarbejde med dataejere, infrastruktur, sikkerhed, analyse og AI/ML.
  • Gøre data lettere at finde og bruge for andre teams.

Skills

Ledelse
Dataplatform
Dataintegration
Datapipelines
Datamodellering
Data engineering
Rekruttering
Tværfagligt samarbejde

Job description

Vil du være med til at udvikle PET’s dataplatform og være den leder, der tager de svære teknologiske valg? Her får du indflydelse på platformens udvikling og er med til at sikre, at PET’s data bliver bragt effektivt i spil.


PET er i gang med en digital transformation. Vi styrker vores digitale kapacitet og udvikler både teknologien, fundamentet og måden, vi arbejder på, så vi står stærkere til at løse PET’s opgaver i en stadig mere digital virkelighed. Det kræver stærke IT-kompetencer hele vejen rundt; fra det, der skal virke i dag, til det, vi bygger for fremtiden.


Som vores nye sektionsleder for Dataplatform i PET's IT-Afdeling får du en central rolle i at opbygge et fagligt miljø omkring en sikker og robust dataplatform. Det kræver en leder, der kan samle faglighederne, skabe resultater gennem andre og sikre, at udvikling og drift hænger sammen. Data er PET's vigtigste aktiv, og vi gennemgår en massiv skalering, hvor evnen til at agere datadrevet er forudsætningen for, at vi kan omdanne komplekse datamængder til rettidig indsigt og dermed effektivt varetage Danmarks sikkerhed.


Fra teknologiske valg til en platform, der holder
Din vigtigste opgave bliver at opbygge og udvikle en sektion, der sikrer PET et robust datagrundlag og gør det lettere at anvende data på tværs af organisationen. Du får ansvar for både medarbejdernes faglige udvikling og for at skabe sammenhæng mellem platformens udvikling, drift og brugernes behov.


En central del af opgaven bliver at prioritere, hvordan dataplatformen skal udvikles, så nye behov kan imødekommes, og løsningerne samtidig er sikre og robuste i drift. Når der opstår behov for nye integrationer eller funktioner, skal du sammen med specialisterne vurdere både mulighederne og konsekvenserne for kompleksitet, vedligeholdelse og driftsansvar. Det er en opgave, der kræver et skarpt teknisk blik, da du skal håndtere data af en kompleksitet og betydning, som man ikke finder andre steder i Danmark. Du skal omsætte målene til realistiske planer og samtidig sikre, at sektionen har de rette færdigheder til at løfte opgaverne under vækst og forandring.

Dine centrale opgaver bliver at:

  • Opbygge og udvikle sektionen gennem rekruttering og involverende ledelse.
  • Omsætte strategiske mål til realistiske planer med styr på kapacitet, afhængigheder og uforudsete opgaver.
  • Lede udviklingen af dataplatformen med fokus på dataintegration, datapipelines, datamodellering og høj datakvalitet.
  • Sikre, at nye funktioner fungerer stabilt i drift med tydelig overvågning og klare aftaler om driftsansvar.
  • Sikre et tæt samarbejde med dataejere, infrastruktur, sikkerhed, analyse og AI/ML gennem klare aftaler om ansvar og leverancer.
  • Prioritere forbedringer, der gør det lettere og hurtigere at finde, tilgå og anvende data og gradvist gør andre teams mere selvhjulpne.

Du får dermed en ledelsesopgave, hvor du udvikler sektionens specialister og sikrer, at PET's medarbejdere kan finde og anvende de data, de har brug for i arbejdet for Danmarks sikkerhed.


Du leder specialisterne bag dataplatformen
Som sektionsleder kommer du til at lede medarbejdere med specialiserede tekniske færdigheder. Du skal kunne sætte retning og skabe følgeskab, samtidig med at du lytter, involverer og giver medarbejderne plads til at bidrage med deres faglige viden.

Du behøver ikke selv være den dybeste tekniske specialist. Til gengæld skal du have en solid forståelse for moderne dataplatforme, dataintegration, datapipelines, datamodellering og data engineering. Du skal kunne udfordre specialister og leverandører og vurdere, hvornår modernisering er den rigtige vej, når du tager hensyn til kompleksitet, vedligeholdelse, sikker drift og organisationens behov.

Du skal også kunne se ud over sektionens egne opgaver. En anvendelig dataplatform kræver tæt samarbejde med dataejere, brugere og andre IT-fagligheder, hvor I skal afklare leverancer, adgang til data og ansvar, når løsningerne er i drift. Samtidig skal du sikre, at adgangsstyring, dokumentation, sporbarhed og compliance er tænkt ind i platformens løsninger og arbejdsgange.

Du har platformerfaring og kan udvikle sektionen
Vi søger en leder, der tager ansvar for helheden, sætter mål og skaber retning. Du motiveres af at skabe resultater gennem specialisterne og har lyst til at forme en sektion, hvor deres kompetencer bliver omsat til en platform, andre kan bruge. Du involverer medarbejderne i at udvikle arbejdsformer og fastholder fremdrift og trivsel, mens en ny organisering tager form.


Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Formår at rekruttere, udvikle og motivere specialister og skabe tydelig retning og trivsel under vækst og forandring.
  • Forstår brugernes behov og prioriterer forbedringer, der gør data lettere og hurtigere at finde, tilgå og anvende uden at gå på kompromis med datakvalitet og sikker drift.
  • Omsætter strategiske mål til realistiske planer med fokus på kapacitet, afhængigheder og uforudsete opgaver.
  • Involverer medarbejderne i forandringer og udvikler kompetencer og arbejdsformer, så sektionen bevarer fremdrift, mens en ny organisering tager form.
  • Skaber gode samarbejder på tværs af fagligheder, udfordrer tekniske anbefalinger og sikrer klare aftaler om ansvar og leverancer.


Inddrag gerne i din ansøgning, hvis du har arbejdet med dataplatforme fra både udviklings- og driftssiden.


Du kan være en erfaren personaleleder eller have erfaring med faglig ledelse og være klar til dit første job med personaleansvar. Det centrale er, at du kombinerer ledelsesevne med praktisk platformserfaring og kan skabe resultater gennem andre. Har du lyst til at tage ansvar for sektionens udvikling og sætte retningen for PET's dataplatform, vil vi gerne høre fra dig.


Bliv en del af PET's ledelsesfællesskab
Som sektionsleder bliver du en del af PET's ledelsesfællesskab, hvor værdierne Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft er styrende for vores måde at arbejde på. Værdierne er grundlaget for den måde, vi udøver ledelse på, og god ledelse skal skabe effekt.


Det betyder, at vi som ledere i IT-afdelingen arbejder for at:

  • Tænke og lede på tværs af centret og organisationen.
  • Sætte retning og skabe udvikling i både faglighed og mennesker.
  • Udvise ordentlighed og integritet, særligt når tingene er komplekse og kræver omtanke.
  • Skabe tillid gennem involvering, åbenhed og klare valg.
  • Være handlekraftige, når situationen kræver beslutninger med kort responstid.
    Du kommer til at bidrage både til centrets opgaver og til dette fælles ledelsesprojekt.
    Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og investerer i at udvikle vores lederes ledelsesfaglighed.

I PET står vi på et fælles ledelsesgrundlag, hvor vores ledelsesværdier; Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft sætter retning for den effekt, vi som ledere skal skabe. Ledelsesværdierne er med til at forankre os i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor dit bidrag bliver væsentligt. Du kan læse nærmere om vores ledelsesværdier her.


Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. marts 2026. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på pet.dk.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Af hensyn til ansøgningsdiskretion bør du ligeledes være påpasselig med, hvilke informationer om dig selv og PET du evt. behandler i AI-systemer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.


Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive placeret som chefkonsulent med personaleansvar. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat som specialist på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog, letbane og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på pet.dk, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.


Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Arbejdsgiver: Politiets Efterretningstjeneste

Skærmlæsere kan ikke læse følgende søgbare oversigt.

Tryk på Alt+Enter for at aktivere trækketilstand via tastaturet. Når du har aktiveret trækketilstand via tastaturet, kan du flytte markøren ved hjælp af piletasterne. Tryk på Enter for at afslutte trækketilstand. Tryk på Escape for at annullere. 5 Job 2 Job 1 Job 1 Job

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

DevOps engineer til dataanalyse i PET
DevOps engineer til dataanalyse i PET

Politi • Søborg

On-site
DKK 700,000 - 900,000
Kontraktjurister til anskaffelser i PET
Kontraktjurister til anskaffelser i PET

Politi • Søborg

On-site
DKK 520,000 - 780,000
Sektionsleder til AI-implementering i PET
Sektionsleder til AI-implementering i PET

Politi • Søborg

On-site
DKK 1,100,000 - 1,900,000
Bliv Executive Assistant For Pet's Efterretningschef
Bliv Executive Assistant For Pet's Efterretningschef

Politi • Søborg

On-site
DKK 520,000 - 750,000
Bliv Executive Assistant for PET's efterretningschef
Bliv Executive Assistant for PET's efterretningschef

Politi • Gladsaxe Kommune

Remote
DKK 520,000 - 700,000
IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET
IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

Politi • Søborg

On-site
DKK 1,400,000 - 1,800,000
IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET
IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

Politiets Efterretningstjeneste (PET) • København

On-site
DKK 800,000 - 1,100,000
Administrativ medarbejder til PET's afdeling for Sikkerhedsoperationer
Administrativ medarbejder til PET's afdeling for Sikkerhedsoperationer

Politi • Søborg

On-site
DKK 350,000 - 520,000
Bliv Executive Assistant for PET's efterretningschef
Bliv Executive Assistant for PET's efterretningschef

Politiets Efterretningstjeneste (PET) • København

On-site
DKK 600,000 - 800,000
PET Akademiet søger en administrativ medarbejder
PET Akademiet søger en administrativ medarbejder

Politi • København

On-site
DKK 360,000 - 480,000
Top locations