Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Telenor Group i Aalborg søger en Security Enterprise Architect, der kan sætte retning for langsigtet sikkerhedsarkitektur på tværs af IT, data, cloud og mobilnet.
Stillingen kræver analytisk ballast og evne til at omsætte risici og krav til arkitekturprincipper og roadmaps. Du vil arbejde tæt med ledelse og teknikere i et tværgående miljø og formidle komplekse problemstillinger.
Vil du arbejde på højeste strategiske og tekniske niveau og være med til at sætte retning for sikkerheden i Telenors teknologiske landskab? Som Security Enterprise Architect ser du på tværs af IT, data, cloud og mobilnet og bruger din tekniske faglighed til at udfordre vores valg, se risici og muligheder på den lange bane og pege på, hvor Telenor skal sætte ind og investere. Interesseret?
"Det særlige ved rollen er, at du får lov til at løfte blikket og se på tværs af hele vores teknologiske landskab. Du skal ikke kun forholde dig til de udfordringer, vi kender i dag, men være med til at forme de valg, vi træffer for fremtiden" – Jesper Mølbak, Director CTO Office
I CTO Office arbejder vi på tværs af organisationen for at skabe sammenhæng mellem Telenors forretningsstrategi og den teknologiske retning. I rollen som Security Enterprise Architect bliver sikkerhed og kritisk infrastruktur dit faglige tyngdepunkt, mens dit perspektiv favner hele Telenors teknologiske landskab.
Telenor leverer kritisk infrastruktur, hvor IT, data, cloud, OSS/BSS og mobilnet indgår i et komplekst samspil. Her får du en særlig rolle i at se længere frem: Hvordan påvirker nye teknologier, ændringer i trusselsbilledet og nye krav sikkerheden i vores arkitektur? Hvor opstår der risici på tværs? Og hvilke valg skal vi træffe i dag for at stå robust om flere år?
Du kommer derfor ikke til at sidde med sikkerhed isoleret. Du skal tæt på vores forskellige teknologiske domæner og samarbejde med ledelsen, arkitekter inden for IT, data og mobilnet, CISO, Tech Security og tekniske specialister. Her samler du de forskellige perspektiver i en holistisk vurdering af vores samlede arkitektur og sætter retning for, hvordan sikkerhed tænkes ind i den langsigtede enterprise architecture. Den retning omsætter du til arkitekturprincipper, roadmaps, prioriteringer og investeringsbehov og følger op på, at principperne fortsat er relevante, i takt med at teknologi og trusselsbillede udvikler sig.
Vi leder efter en kollega, der er nysgerrig, og som slet ikke kan lade være med at nørde sikkerhed. Vi forestiller os, at du har opbygget en solid teknisk forståelse gennem din karriere og samtidig motiveres af at løfte blikket fra den enkelte løsning. Du behøver ikke være ekspert i alle de teknologier, du møder. Til gengæld går du gerne ind i kompleksiteten, stiller de rigtige spørgsmål og skaber dig den nødvendige forståelse af problemstillingen.
En vigtig del af rollen bliver at tage stilling og stå på mål for dine faglige anbefalinger. Derfor trives du med høj grad af handlefrihed og med at bruge din faglighed til at udfordre og skabe nye perspektiver, også når du ikke har et formelt mandat.
I stillingen får du en bred kontaktflade, og derfor trives du i dialogen med forskellige samarbejdspartnere og tilpasser din kommunikation til dem, du sidder overfor. Du kan gå fra en teknisk diskussion med specialister til en strategisk dialog med den øverste ledelse og gøre komplekse problemstillinger forståelige uden at miste den faglige substans.
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
I Enterprise Architecture bliver du en del af et team i Aalborg med seks kolleger, der ligesom dig har hvert deres faglige fokusområde. Vi benytter hinanden som faglige sparringspartnere, så vi kan udfordre idéer og sikre kvalitet på tværs af områder. Hos os er der en uformel omgangstone, og vi vægter højt, at vi har det godt, når vi går på arbejde.
Du kan læse mere om Technology i Telenor via vores karriereside.
Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende: