A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Hjørring Kommune søger en nyoprettet socialfaglig konsulent til understøttelse af lederteamet i Familie- og Handicapafdelingen. Stillingen kræver socialrådgiveruddannelse og muligvis kandidat i socialt arbejde eller lignende, samt solid erfaring med myndighedsarbejdet i børne- og ungeområder.
Du arbejder selvstændigt og tæt sammen med afdelingslederteamet og eksterne parter, planlægger indstillinger til børne- og ungeudvalget, og deltager i tværgående udvalg.
Vi etablerer pr. 1. januar 2027 en ny stilling som socialfaglig konsulent, der har det primære formål at understøtte ledelsesteamet i deres opgaveløsning. Konsulenten skal varetage mange af de fagligt-administrative opgaver, som i dag ligger hos vores teamledere. Vi forventer derfor, at du har en socialrådgiver uddannelse, og muligvis også en kandidat i socialt arbejde eller lignende. Du har et indgående kendskab til myndighedsarbejdet i børne- og ungesager – herunder i særdeleshed med indstillinger til børne- og ungeudvalget. Disse erfaringer har du formodentligt fra en konsulent- eller lederstilling på børne- og familieområdet, hvilket er afgørende, da vi har brug for en konsulent, der allerede fra sin opstart kan være med til at gøre en forskel for lederteamet og afdelingen som helhed.
Mange af de opgaver, der skal løses af den nye konsulent, kræver en høj socialfaglighed, en god evne for systematik og overblik, en indgående erfaring med at planlægge, skrive og kvalitetssikre indstillinger til børne- og ungeudvalget, samt gode skriftlige kompetencer og planlægningsevner. Du skal kunne arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med afdelingens lederteam. Derudover skal du samarbejde med afdelingen i øvrigt samt med eksterne parter såsom jurister, DUBU-konsulent, forvaltningens AC-konsulenter mfl.
Du skal dermed kunne trives med en blanding af løbende administrative opgaver, drifts- og udviklings- opgaver, procesfacilitering, samt med at yde faglig sparring til rådgivere og ledere. Alt sammen inden for rammerne af Barnets Lov.
Konkrete opgaver og forventninger til erfaringsniveau:
Vores kommende konsulent skal kunne løse nedenstående opgaver og besidde flg. kompetencer:
Teamet og afdelingen:
Du vil blive en del af Tværgående Team, hvor dine 3 kolleger arbejder med forskellige tværgående opgaver, projektledelse, faglig sparring, faglig analyse og koordinering på hver deres specifikke område.
Familie- og Handicapafdelingen består af flg. teams: Spæd- og småbørnsteamet, 2 Børneteams, Ungeteamet, Handicap- og Underretningsteamet, Familieplejespecialet samt Tværgående Team. Derudover har vi 5 teamledere samt en afdelingsleder, som den socialfaglige konsulent refererer til.
I Familie- og Handicapafdelingen har vi et stærkt arbejdsfællesskab kendetegnet ved tillid, dialog og arbejdsglæde, og vi er en afdeling med dygtige medarbejdere og ledere, der gerne yder en ekstra indsats for hinanden og for opgaven.
Du kan forvente, at:
Da stillingen er nyetableret, må du forvente, at du sammen med lederteamet løbende justerer stillingens indhold og opgaveløsning. Derudover forventes det, at du og en anden af vores socialfaglige konsulenter på sigt skal kunne varetage hinandens opgaver, så begge konsulenter fx kan lave ledelsestilsyn, kvalitetssikre indstillinger til Børne- og ungeudvalget, kan facilitere workshops og udarbejde administrationsgrundlag mv., så disse to stillingers samlede opgaveportefølje kan løses af begge konsulenter tilsammen.
Værdier, kerneopgave og retning:
I Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi en fælles defineret kerneopgave; ”Sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel for børn, unge og familier”.
Og på vores Børne- og familieområde arbejder vi ud fra en grundfortælling, der guider os som et kompas, når vi sammen med vores samarbejdspartnere, barnet, den unge og familierne bevæger os imod et mere fællesskabende børne- og familieområde: Læs mere her.
Links:
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest samt reference ved tidligere arbejdsgiver.
Ansøgningsfrist den 16. november 2026.
Samtaler afholdes d. 30. november 2026. Der forventes at blive indkaldt til samtale via mail d. 19. november 2026.