A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
REMA 1000 i Gl. Ølstykke søger en salgsleder til at drive butikken i et værdibaseret discountkoncept og bidrage til kundetilfredshed gennem god ledelse og proaktiv opgaveløsning.
Stillingen kræver positiv indstilling, evne til å bygge et stærkt team og vilje til at skabe fantastiske kundeoplevelser i en travl dagligvarebutik.
Har du lyst til at blive en del af et værdibaseret discountkoncept?
Så søg stillingen som salgsleder i vores nye REMA 1000 butik i Gl. Ølstykke
I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemlig at vi vil være bedst til at drive dagligvarebutik i Danmark. Det vigtigste element i den mission er engagerede kolleger, som elsker at gøre en forskel i deres job.
Som salgsleder hos REMA 1000 får du et selvstændigt og udviklende job i et discountkoncept, hvor dit bidrag og din person vil blive værdsat, og hvor der er mulighed for at afprøve egne idéer i praksis.
Vi stræber altid efter at give de bedste oplevelser i vores butik, og vi arbejder ud fra forståelsen af, at kunden er vores øverste chef. God kundeservice er derfor en topprioritet og skal være en medvirkende faktor til, at vores REMA 1000 bliver lokalområdets foretrukne dagligvarebutik.
Du skal være positiv, offensiv og kunne trives i et tempofyldt miljø, hvor du må forvente at arbejde hver 2. weekend.
Erfaring fra en lignende stilling i dagligvarehandlen er et plus, men ikke et krav. For os er det vigtigste, at du har overblik til at planlægge og prioritere de daglige opgaver, er klar til at lære vores værdier at kende og har lyst til bidrage til vores fællesskab, hvor vi driver Discount med holdning – samt at du naturligvis er villig til ”smøge ærmerne op” i en hverdag med fart på.
Vi giver plads til store ambitioner i REMA 1000, og du har som salgsleder mulighed for at udvikle din karriere i retning af souschef eller måske købmand.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi vurderer ansøgningerne løbende, og jobannoncen kan derfor blive fjernet inden ansøgningsfristen.