Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Bilka i Horsens søger en salgsassistent til Bagerudsalg, der kan give kunderne en smilende og hurtig betjening. Du bliver en del af vores team og lærer at håndtere varerne og betjene kunderne med fokus på kvalitet og glæde.
Vi lægger vægt på en venlig personlighed, samarbejde og engagement i butikkens daglige drift. Erfaring fra detail er en fordel, men ikke en forudsætning.
Bilka ønsker at skabe tilfredse kunder og en fremragende indkøbsoplevelse for alle. Vi stræber efter at gøre hver dag speciel for vores kunder med formålet: Vi inspirerer til flere værdifulde øjeblikke. Gennem vores udvalg, konkurrencedygtige priser og engagerede medarbejdere skaber vi en indkøbsoplevelse, der både opfylder behov og bringer glæde. Vil du være med til at skabe inspirerende oplevelser for Bilkas kunder? Så er du måske Bilkas næste salgsassistent til vores Bagerudsalg.
Som medarbejder i Bilka – uanset niveau – bliver du en del af et solidt fællesskab med gode kolleger. Du indgår i et team, hvor holdånden er høj, og du er en del af fællesskabet i hele butikken og virksomheden. Du får værdifuld erfaring, som du kan tilføje dit CV. Du lærer at navigere i dagligdagen i en detailbutik, arbejde selvstændigt, men samtidig også samarbejde med dine kolleger, om de bedste løsninger. Med vores digitale medarbejderapp har du altid din vagtplan ved hånden, samt adgang til informationer og personalegoder. Vi bestræber os på, at din vagtplan passer med eventuel studie og fritidsaktiviteter. Som salgsassistent til vores Bagerudsalg bliver du mødt af en varieret arbejdsdag, hvor du håndterer forskelligartede opgaver, nogle alene og andre sammen med dit team. Hos Bilka-bageren laver vi brød helt fra bunden – som i de gode, gamle dage. Som salgsassistent i Bagerudsalg er det dig, der giver kunderne en smilende, effektiv og god betjening, så kunderne kan få vores lækre kager og brød med hjem.
Vi leder efter dig der har en venlig og imødekommende personlighed. Og så er vi på udkig efter dig, som gerne giver dine kolleger en ekstra hånd, når I sammen leverer den fælles indsats, der skal til, for at I med stolthed kan tage godt imod kunderne i afdelingen. Med dit gode overblik tager du gerne ejerskab – og også lederskab, hvis der er behov for det. Der kan være mange veje ind i jobbet, og vi er åbne overfor forskellighed. Derfor opfordrer vi kandidater med forskellige baggrunde til at søge.
Bilka er et hypermarked i konstant vækst. Vi har en brændende ambition om at være den mest attraktive arbejdsplads i dansk detailhandel. Så grib chancen, realiser dit potentiale og få 9.500 motiverede kolleger, der slet ikke kan lade være med at udvikle og forbedre.