An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Forsvaret i Danmark søger en kaptajn til en sagsbehandlerstilling i G7, med fokus på uddannelse og kampkraft på tværs af myndigheder og niveauer. Stillingen giver mulighed for udvikling gennem projekter og internationale kurser samt tæt samarbejde med ledende officersgrupper.
Du får ansvar for enheds- og samvirkeuddannelsen og vil bidrage til planlægning og uddannelse i internationale og nationale opgaver, med potentiale for udvidet berøringsflade og indsigt i Hærens uddannelsesmiljø.
Har du erfaring med planlægning og udvikling af uddannelse, og motiveres du af at arbejde i et fagligt stærkt miljø med fokus på nytænkning? Så har du nu mulighed for at være med til at styrke Hærens uddannelse og kampkraft på tværs af myndigheder og niveauer som vores nye kollega i G7.
G7 er Hærens centrale uddannelsesstab, der fastlægger de overordnede rammer for tilrettelæggelse, planlægning og udvikling af uddannelse, øvelser og kursusvirksomhed – nationalt og internationalt. Vi understøtter Hærens samlede uddannelsesbehov fra konceptudvikling til evaluering, og vi sikrer sammenhæng på tværs af krigsførelsens kredsløb.
Sektionen ledes af en chef, en næstkommanderende og flere elementer med ansvar for enkeltmandsuddannelse, enhedsuddannelse, internationalt samarbejde samt projekter og særlige udviklingsopgaver. Vi arbejder tæt sammen med alle Hærens myndigheder, øvrige værn og relevante nationale og internationale samarbejdspartnere for at skabe de bedst mulige rammer for soldaternes uddannelse.
Du vil skulle indgå som sagsbehandler i et lille, men dynamisk team bestående af en major (M331) to kaptajner samt en seniorsergent. Stillingen ses som en rigtig god udviklingsstilling på NIV II, med ansvarsområder, berøringsflade og indsigt, som udvikler dine faglige og personlige kompetencer.
Dine Arbejdsområder Vil Være Mangeartede Og Blive Sammensat i Forhold Til Baggrund Og Kompetencer, Men Omfatter i Udgangspunktet At
Du får mulighed for kompetenceudvikling af dig selv som officer, sagsbehandler både igennem arbejdsopgaver og projekter i G7, men også gennem deltagelse i nationale og internationale kurser og uddannelser.
Du er en kaptajn, der kan lide udfordringer på flere niveauer med erfaring fra tjeneste ved en eller flere af hærens enheder.
Hvis du trives i en dynamisk hverdag med varierende opgaver, løbende udvikling af arbejdsprocesser og stor frihed under ansvar – herunder mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse inden for sektionens rammer – vil stillingen i G7 være oplagt for dig!
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen. Fasttjeneste sted er Karup.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for uddannelsessektionen, oberstløjtnant Søren Søndergaard, på telefon 2020 1493. Eller sektionens næstkommanderende, major Henrik Bull, på telefon 4177 3327. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk. Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse hurtigst muligt, dog vil den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat, en Kontrolsektion og sektion for erhvervsrettet konstabeluddannelse.