Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Thisted Kommune søger en socialrådgiver eller socialformidler til Team Sygedagpenge. Du arbejder med sygemeldte borgere med varierende behov og tager ansvar for at finde meningsfulde løsninger og fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.
Du får faglig frihed under ansvar og samarbejder tæt med arbejdspladser, sundhedsaktører og øvrige fagområder. Lokale forhold giver plads til udvikling af indsats og kompetenceudvikling i et stærkt fællesskab.
Vil du bruge din socialfaglighed til at gøre en forskel for sygemeldte borgere – og trives du med faglig frihed, ansvar og stærke kolleger omkring dig?
I Sygedagpenge i Thisted Kommune arbejder vi for, at flere borgere opnår eller fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hos os er den gode dialog, den socialfaglige vurdering og samarbejdet omkring borgeren afgørende. Vi lægger vægt på at finde løsninger, der giver mening for den enkelte og skaber bevægelse mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vi søger derfor en socialrådgiver eller socialformidler til Team Sygedagpenge, som har lyst til at bringe sin faglighed aktivt i spil og være med til at udvikle vores indsats på et område i forandring.
Som sagsbehandler i Team Sygedagpenge arbejder du med sygemeldte borgere med meget forskellige behov og forudsætninger.
Nogle borgere har en tydelig og forholdsvis kort vej tilbage til arbejdet. Andre står i mere komplekse situationer, hvor der er behov for koordinering, tæt opfølgning og samarbejde med blandt andet arbejdsplads, sundhedssystem og andre fagområder.
Den nye beskæftigelsesreform giver et større fagligt handlerum og færre faste proceskrav. Det betyder, at din socialfaglige vurdering får en central betydning for, hvordan det enkelte forløb tilrettelægges.
Hos os får du derfor både frihed og ansvar. Vi forventer, at du bruger din faglighed til at vurdere, hvad der skal til i den enkelte sag og samtidig holder et tydeligt fokus på mulighederne for at bevare eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Du kommer blandt andet til at
Du bliver en del af Team Sygedagpenge i Erhverv og Beskæftigelse, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe gode og sammenhængende forløb for sygemeldte borgere.
Vi er et fagligt engageret team, hvor der er plads til forskellige perspektiver og til at spørge hinanden til råds. Vi arbejder både selvstændigt og i mindre kerneteams af 3-4 kollegaer, fordi vi tror på, at stærke faglige fællesskaber skaber bedre løsninger - både for borgerne og for os som medarbejdere.
Vi står samtidig midt i en udvikling af sygedagpengeområdet, hvor større fagligt handlerum giver os mulighed for at tænke mindre i standardforløb og mere i, hvad der faktisk giver mening i den enkelte sag.
Vi tror ikke på, at alle borgere har brug for det samme forløb.
Derfor arbejder vi med faglig frihed under ansvar. Du får plads til at bruge dit professionelle skøn og tilrettelægge indsatsen ud fra den enkelte borgers situation, ressourcer og muligheder.
Til gengæld forventer vi, at du kan begrunde dine faglige valg, er nysgerrig på andre perspektiver og aktivt bruger dine kolleger, når en sag kalder på fælles refleksion.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sygedagpengeområdet, men det afgørende for os er din socialfaglige tilgang, dit arbejdsmarkedsfokus og din lyst til at lære.
er du velkommen til at kontakte teamleder Jane Weber Andersen på telefon 21 45 09 54.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med HK eller DS samt principperne for lokal løndannelse.
Jobbet er ikke af akademisk karakter.
Gyldigt kørekort er påkrævet.
Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.