A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Skattestyrelsen i Aalborg søger en erfaren skattejurist med speciale i erhvervsskatteret og hovedaktionærbeskatning. Du vil arbejde med skattefri virksomhedsomdannelse, omstrukturering og kontakt til eksterne parter.
Stillingen kræver høj faglighed, stærke kommunikationsevner og lyst til samarbejde i et tværgående miljø. Arbejdstiden er normal, og der forventes referencer og straffeattest før ansættelse.
Skattestyrelsen har brug for dine solide kompetencer indenfor erhvervsskatteret eller hovedaktionærbeskatning! Interesserer du dig for den skattemæssige behandling af virksomhedsomdannelser og hovedaktionærforhold? Trives du bedst med et job med store kontaktflader, et godt arbejdsmiljø og gode kolleger med høj faglighed og høj omgængelighed? Så læs videre.
Enheden US 09 Skattefri virksomhedsomdannelse og omstrukturering er en enhed under afdelingen Udbytte- og Selskabsskat. Som medarbejder i enheden kommer du til at arbejde med behandling af skattefri virksomhedsomdannelse og hovedaktionærbeskatning for virksomheder og hovedaktionærer i hele Danmark.
Du har en videregående uddannelse som cand.merc. aud, cand.merc. Jur., HD-R, skatterevisor eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra revisionsbranchen eller en anden skattemæssig baggrund fx fra Skatteforvaltningen. Det er vigtigt, at du har et godt kendskab til erhvervsbeskatning/ hovedaktionærbeskatning samt en generel god forståelse af skatterettens implementering i praksis.
Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage og trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner samt videndeling vægtes meget højt. Desuden drives du af fordybelse og detaljefokus, men har samtidig en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.
Da du vil få en stor grad af kontakt til eksterne samarbejdspartnere, virksomheder og deres repræsentanter, skal du besidde gode kommunikationsevner og kunne udtrykke dig klart og præcist både i skrift og i tale.
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du bliver omgivet af fagligt dygtige kolleger samt får mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Du får opgaver med mulighed for at tage ansvar og sætte dit eget præg på tingene. Din arbejdsdag vil være afvekslende og fagligt udfordrende og til tider med korte deadlines, men du vil altid være omgivet af gode, samarbejdsvillige kolleger og en uhøjtidelig omgangstone.
Du kommer ind i et stærkt fagligt miljø med ansvar og udviklingsmuligheder. Vi har fokus på nærværende ledelse og gode kolleger, og en god balance mellem arbejde og fritid.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Tiltrædelse pr. 1. februar 2027 eller efter aftale.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.
I Skattestyrelsen bliver du en del af et fagligt og mangfoldigt fællesskab, hvor du får ansvar, udvikler dig gennem komplekse opgaver og får tæt sparring med dygtige kolleger – alt sammen inden for fleksible rammer.
Skattestyrelsen lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Din udvikling betyder meget for os, og hos os får du gode muligheder for læring og en karrierevej, der er fleksibel og tilpasset dig, uanset hvor i livet du befinder dig.
Vi samarbejder på tværs af generationer, uddannelser, baggrunde og landsdele om at løse vores kerneopgave. Vores opgaver kræver viden, ekspertise og fordybelse. Din læringskurve vil derfor være stejl, og du styrker din faglighed og opbygger kompetencer, der følger dig videre i dit arbejdsliv.
Skattestyrelsen spiller en vigtig rolle i samfundet ved at sørge for, at ingen betaler hverken for meget eller for lidt i skat. Det er ikke en enkel opgave, men den er vigtig. Skat er alles ansvar – og så er det vores arbejde. Og det kan også blive dit.
Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.