Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Skatteforvaltningen i Roskilde søger en systematisk og omhyggelig medarbejder til håndtering af fuldmagter og værgemål samt journalisering. Stillingen indebærer registrering i fagsystemer og vedligeholdelse af registrerede fuldmagter og værgemål, samt procesarbejde efter behov.
Der lægges vægt på struktur, overholdelse af deadlines og samarbejde i et tværfagligt team. Ansættelse sker på overenskomstvilkår med mulighed for nedsat tid.
Har du lyst til at bidrage med offentlig administration i en politisk organisation, der fungerer som statens inkasso og inddriver offentlig gæld? Er du omhyggelig og systematisk, og interesserer du dig for vurdering og administration af fuldmagter, værgemål, journalisering og evt. procesarbejde? Så er du måske den kollega vi søger til vores team.
Borgere og virksomheder skal møde en åben og kommunikerende styrelse, som tager dialogen i øjenhøjde og evner at gøre det komplekse forståeligt. Derfor lægger vi vægt på at have dygtige og motiverede medarbejdere, som med høj faglighed formår at balancere samarbejde og service med myndighedsrollen.
Du bliver en del af en enhed med dygtige og engagerede kolleger, hvor vi arbejder med både enkle, men også komplekse problemstillinger.
Vi hjælper hinanden på tværs og har fokus på solidaritet, arbejdsglæde og høj faglighed i opgaveløsningen.
Der vil være mulighed for også at arbejde med journalisering eller procesarbejde, alt efter dine interesser og kompetencer.
Vi søger effektive og strukturerede kolleger, der trives med afvekslende administrative opgaver af forskelligartet kompleksitet.
For at komme i betragtning til stillingerne kan du enten have relevant erhvervserfaring eller en relevant uddannelsesbaggrund. Det kunne ex. være som kontoruddannet med speciale i offentlig forvaltning og administration, akademiuddannelse, professionsbachelor eller diplom inden for offentlig forvaltning og administration eller lignende.
Vi tilpasser dine opgaver og ansvar efter din erfaring og kompetencer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.
Du bliver en del af en organisation, som prioriterer ordentlighed, engagement og et godt socialt sammenhold, og forventer, at du vil bidrage aktivt til dette.
Du vil, sammen med andre nyansatte, blive klædt godt på i form af et tilrettelagt oplæringsforløb, herunder bl.a. sidemandsoplæring og introduktion til opgaverne du skal løse.
Vi giver dig plads til at vokse både menneskeligt og fagligt.
Skatte- og Vækstministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Mads Frandsen på tlf. 72 37 37 46.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Der kan være mulighed for at arbejde på nedsat tid.
Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige, og der vil blive indhentet referencer og straffeattest.
Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.