A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Faxe Kommune søger socialrådgivere til sygedagpengeområdet i Haslev. Du koordinerer borgerforløb, gennemfører lovpligtige samtaler med fokus på arbejdsgiverinvolvering og anvender MI som metode. Erfaring fra Jobcenterets målgrupper og kendskab til AI/digitale løsninger forventes.
Stillingen er fuldtids, 37 timer om ugen, med forventet start 1. januar 2027 og ansættelse i Center for beskæftigelse. Der lægges vægt på borgerfokus, høj faglighed og nytænkning i opgaveløsningen.
Vi er i fuld gang med at udvikle vores sygedagpengeindsats og interne tilbud. Vi søger derfor 3 nye kollegaer til sygedagpengeområdet.
Center for beskæftigelse i Faxe Kommune har ca. 100 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser i Haslev. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft de efterspørger, og understøtter borgerne i at blive selvforsørgende. Vi tror på borgerne og vi tror på, at alle har et ønske om at blive en del af arbejdsfællesskabet.
De ledige stillinger er placeret i afdeling Sygedagpenge, hvor du bliver en del af en afdeling med 23 engagerede og dygtige kollegaer, der alle arbejder med sygedagpengeforløb. Derudover understøttes den faglige udvikling af en faglig koordinator. To tværgående fagspecialister er ligeledes forankret i afdelingen.
Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen, med forventet ansættelse pr. 1. januar 2027.
Vores kerneopgave er, at sikre, at borgerne får den rette støtte i deres proces mod en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi støtter med de rette indsatser, til rette tid og altid med arbejdsmarkedet i fokus. Dermed understøtter vi centerets overordnede kerneopgave at få flest muligt, mest muligt i uddannelse eller beskæftigelse
Vi stiller os til rådighed med fremskudt sagsbehandling på arbejdspladser, hvor det giver mening at samarbejde med os om nedbringelse af kort- og langtidssygefravær. I dagligdagen afholder du lovpligtige samtaler på sygedagpengeområdet med et stærkt fokus på involvering af arbejdsgivere. Samtalerne tager metodisk udgangspunkt i den motiverende samtale (MI).
Du koordinerer borgernes forløb, både i forhold til deres forløb ved interne virksomhedskonsulenter, intern mestringsindsats, andre aktører, behandlingsforløb m.v. Kommer du med de rette kompetencer kan der også være mulighed for, at du selv er med til at forme og drive interne indsatser.
Du har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.
Det er en fordel, at du har erfaring med Jobcenterets målgrupper og gerne fra sygedagpengeområdet. Den ideelle kandidat har sin erfaring fra enten et jobcenter eller fra en leverandør til beskæftigelsesindsatsen.
Det er vigtigt, at du kan se muligheder for den enkelte, tror på den sygemeldtes vej tilbage til beskæftigelse, at du er optaget af god borgerservice og at ligesom os er nysgerrig på eksisterende og fremtidige AI-løsninger.
Der er behov for, at du trives med de deadlines og korte frister der er på området. Derudover er det vigtigt, at du i jobbet kan udvise handlekraft, selvstændighed, og at du trives med at arbejde resultatorienteret og nytænkende.
Fordi vi arbejder med udvikling af egne interne tilbud, hører vi gerne om din øvrige erfaring, f.eks. metakognitiv metode. Vi hører også gerne om din erfaring med anvendelse af AI og digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen.
Vi tilby d en spændende stilling, hvor du kan være med til at skabe muligheden for en helhedsorienteret indsats for sygemeldte borgere. Afdelingen har konstant fokus på udvikling, og der kommer løbende nye opgaver og ansvar til, der gør det spændende at gå på arbejde.
Vi fastholder et stærkt fagligt miljø, med fokus på parathed til de forandringer lovgivningen og arbejdsmarkedet fordrer. Vi lægger vægt på høj faglighed og vi udvikler hinanden via sparring og dialog i teamet.
Vi er i centeret optaget af de muligheder anvendelsen af AI og Tale til tekst giver os, og anvender løsninger aktivt i hverdagen.
Du vil blive en del af en afdeling der ikke er præget af nulfejlskultur. Vi har en åben og ærlig dialog, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for et godt arbejdsmiljø med plads til læring og vidensdeling.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi anvender Praice som en del af rekrutteringsprocessen. Når du har sendt din ansøgning, får du tilsendt et link til at udfylde en adfærdsprofil.
Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune blive indhentet straffeattest, og forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra nuværende arbejdsgiver.
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Har du spørgsmål til indholdet i jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Britt Røpke på tlf. 23 48 32 40
Tingvej 7, 4690 Haslev
AdresseTingvej 7
4690 Faxe Kommune
Danmark