Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
CHP MYN - Myndighed i Slagelse Kommune søger en socialrådgiver/socialformidler til Enhed for Myndighed og Indgangen. Du vil arbejde med udredning efter VUM 2.0, visitation og opfølgning på botilbud samt støttende sociale ydelser i en tværfaglig afdeling.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med flekstid og mulighed for hjemmearbejde, tryg faglig sparring og mentorordning, samt et dynamisk arbejdsmiljø i en kommune med fokus på faglig udvikling og borgercentreret indsats.
Genkender du værdien af stærk faglig sparring, kollegial rygdækning og et tæt arbejdsfællesskab? Så skal du være vores nye kollega i Enhed for Myndighed og Indgangen!
”Vi har rigtig mange forskellige profiler i afdelingen, som spiller hinanden gode” * Mette, rådgiver
I Enhed for Myndighed og Indgangen i Slagelse Kommune søger vi en ny socialrådgiver/socialformidler. Hos os træder du ind i en afdeling, hvor erfaringer og fagligheder flettes sammen, og hvor vi aktivt bruger hinandens styrker i hverdagen.
Kerneopgaven i afdelingen er det klassiske og vigtige socialfaglige håndværk: udredning efter VUM 2.0, visitation og opfølgning på fx botilbud (§§ 107/108), dagtilbud (§§ 103/104), ledsagelsesordning (§ 97), socialpædagogisk støtte (§ 85), værgemål og aflastning (§ 84).
”Jeg elsker mit arbejde, mine opgaver og min frihed til selv at planlægge min arbejdsdag.” * Jane, rådgiver
Hos os får du vide rammer, tillid og høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af din egen sagsportefølje. Vi ved, at myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde kan være komplekse – derfor parres din faglige frihed også altid med tæt faglig rygdækning:
Vi har det godt sammen som kollegaer, og har altid plads til en snak og et godt grin.
“Vi har det godt sammen som kollegaer, og har altid plads til en snak og et godt grin.” * Helle, rådgiver
For os er faglig stolthed og et godt arbejdsmiljø to sider af samme sag. Du vil opleve en afdeling, hvor dørene er åbne, hvor hjælpsomhed er en selvfølge, og hvor humor er en fast del af hverdagen.