A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
STARK Roskilde C søger en engageret Sælger til salgsteamet, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med primære ansvarsområder indenfor B2B salg og rådgivning af byggematerialer til større byggesager og projekter. Du får tæt samarbejde i teamet, god oplæring og fokus på kunderne.
Vil du gøre en forskel inden for salg og rådgivning af byggematerialer? Har du evnen til at forstå og opfylde kundernes behov? Hos STARK Roskilde C søger vi en engageret Sælger til salgsteamet, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Du bliver en del af salgsteamet i STARK Roskilde C, hvor vi er en dedikerede salgsafdeling som primært arbejder med B2B salg og rådgivning af byggematerialer til større byggesager og -projekter. Som STARKs nye sælger vil du få en vigtig rolle i ekspeditionen af forretningens kunder og sikre dem førsteklasses service og rådgivning i samarbejde med resten af teamet. Det betyder at du:
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i rollen som sælger er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er god til salg, gerne B2B, og du evner at imødekomme forskellige kundetyper og opretholde gode og varige kunderelationer, som vi sætter en ære i hos STARK.
Den rette kandidat, for os, kan have en relevant handelsuddannelse eller erfaring med salg (B2B). Selvom kendskab til branchen og vores produkter er nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med salg til forretningens professionelle kunder som en del af STARK holdet.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Sælger. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider der kan variere fra 06:00 – 14:00 og til 09:00 – 17:00, Med hensyns til arbejdstiderne er vi fleksible, så lad os finde en løsning der passer os begge to.
Vi håber, at du kan starte snarest eller senest d. 01. december 2026
Har du spørgsmål til jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Teamleder Salg Jonas Hansen på telefon +45 82524150.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 85 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN's Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.