Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Distrikt Vinding søger en ruteplanlægger til hjemmeplejen i Vinding med ansvar for daglig planlægning og koordination af kørelister og ruter. Du arbejder tæt sammen med ledelse, planlæggere og medarbejdere for at sikre kontinuitet og rettidige hjælp til borgerne.
Stillingen kræver uddannelse som Social- og sundhedsassistent og evne til at bevare roen under ændrede forhold. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og lokal løn, og der tilbydes et tværfagligt miljø med fokus på samarbejde og
Vil du være med til at få hverdagen til at gå op – for både borgere og medarbejdere?
Har du et godt overblik, sans for struktur og lyst til at gøre en forskel i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens?
Så er det netop dig, vi søger som vores nye ruteplanlægger i hjemmeplejen Vinding.
I hjemmeplejen handler det ikke kun om at få kabalen til at gå op. Det handler om mennesker. Om at sikre, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt, og at medarbejderne får en arbejdsdag, der hænger sammen og giver mening med fokus på kontinuitet i forhold jvf ældreloven.
Som ruteplanlægger får du en central rolle i den daglige koordinering og planlægning af hjemmeplejens opgaver. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både ledelse, planlæggere og medarbejdere på tværs af faggrupper.
Vi er en hjemmepleje med fokus på tværfagligt samarbejde, kvalitet og nærvær. Vi arbejder målrettet på at skabe gode sammenhængende forløb for borgerne og en arbejdsdag, hvor medarbejderne oplever overblik, medindflydelse og mening. Vi tror på, at god planlægning er meget mere end teknik og kørelister. Det er en vigtig del af fundamentet for god omsorg. Vi er beliggende på Rosengårds Allé 102A i Vejle, med ca. 50 ansatte fordelt på terapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Vi er desuden uddannelsessted for social- & sundhedshjælperelever og social- & sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende.
Vi værner om vores arbejdsmiljø, og ønsker trivsel og psykologisk tryghed med en sund fejlkultur på arbejdspladsen, og forventer du bidrager til dette. Vi bruger meget humor, og har omsorgsteams, så vi alle passer godt på hinanden.
Vi arbejder ud fra Vejle kommunes værdier: Ansat med vilje
Stillingen er en fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. februar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og evt. bilag senest den 10. december 2026. Der afholdes løbende samtaler, sidste samtaler er i uge 51.
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af vikarkorpset Anja Tworek på 29 47 61 10 eller på anetw@vejle.dk
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Rosengårds Alle 102A
7100 Vejle
Danmark