Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Danish Agro Machinery søger en Reservedelssælger til vores forretning i Hinnerup. Du vil være en central del af lager og ekspedition og betjene landbrugskunder pr. telefon, over disken og til værkstedet.
Vi forventer, at du er service minded, selvstændig og har interesse for landbrugsmaskiner. Stillingen er på 37 timer/uge og giver gode udviklingsmuligheder samt fleksibel arbejdstid og fællesskab i en engageret team.
Søger du nye udfordringer, og har du kendskab til landbrugsmaskiner? Kan du se dig selv i et job med gode udviklingsmuligheder, og hvor servicering af kunder er i højsædet? Så er det dig, vi leder efter!
Da vores nuværende kollega går på velfortjent pension, søger vi nu en Reservedelssælger til vores Danish Agro Machinery forretning i Hinnerup. Her bliver du en del af en flad og uformel organisation, hvor der er høje forventninger til kvalitet og resultater men samtidig plads til et godt grin med kollegaerne.
Reservedelslageret er en nøglefunktion i vores virksomhed, som er afgørende for at overholde aftaler med kunderne. Du bliver en del af et engageret team, der sammen servicerer landmænd, maskinstationer og entreprenører. Som Reservedelssælger vil du få ansvaret for at ekspedere reservedele både pr. telefon, over disken og til vores eget værksted.
Hør mere om rollen som Reservedelssælger i videoen her: www.youtube.com/watch?v=Z4q-T0Zn9q4
Dine arbejdsopgaver spænder bredt, men med fokus på lager og ekspedition.
Der er flere indgange til stillingen, men vigtigst er, at du har interesse og kendskab til landbrugsmaskiner. Erfaring med lagerstyring er en fordel, men ikke et krav – vi skal nok lærer dig op! Stillingen er på 37 timer om ugen, men vi kan opleve perioder med øget aktivitet hvor overarbejde kan være nødvendigt for hele teamet. Vi gør altid vores bedste for at planlægge i god tid og sikre en fair fordeling, så balancen mellem arbejde og privatliv fortsat kan opretholdes.
Som person er du udadvendt og service-minded. Du er selvstændig og følger opgaverne til dørs. Du vægter orden og struktur højt, da nøjagtighed i alle henseender er omdrejningspunktet for en god og effektiv ekspedition.
Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen. Hos os bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse. Vi tilbyder blandt andet fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og ikke mindst et godt kollegaskab.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.
Vi håber at høre fra dig!
En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.
Danish Agro Machinery er en del af Danish Agro koncernen, hvor vi er mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!
Kim Nygaard Sørensen Lagerchef
kns@da-m.dk M: +45 2787 3846