Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Aarhus Universitet søger en Research Technology Lead til WEB CHILD-projektet, som vil være ansvarlig for teknisk retning, infrastruktur og datahåndtering i forskerteamet.
Stillingen kræver dyb teknisk kompetence inden for softwareudvikling, systemarkitektur og webteknologier samt erfaring med sikkerhed og projektledelse. Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde tilbydes.
Research Technology Lead på ERC-projektet WEB CHILD
Ansættelsesperiode: 1. december 2026 til 15. marts 2028.
WEB CHILD
WEB CHILD er et femårigt forskningsprojekt finansieret af European Research Council. Projektet ledes af Professor Helle Strandgaard Jensen og de forskellige dele varetages til dagligt af et hold bestående af juniorforskere (adjunkter, ph.d.-studerende og andre tilknyttede forskere) og en teknisk ekspert, vores Research Technology Lead. Projektet har to fokus; et empirisk hvor vi undersøger, hvordan introduktionen af internettet har påvirket barndommen i Sydkorea, Danmark, og USA. Og et metodisk fokus, hvor vi undersøger hvad der skal til for at få flere historikere til at bruge arkiveret web som kildemateriale.
Arbejdsplads
Du vil få Afdeling for historie og Klassiske studier som din arbejdsplads (Jens Chr. Skovs Vej 5 bygning 1463, 8000 Aarhus C). Den kommende medarbejder vil referere til afdelingsleder Nina Koefoed. Arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt og du har gode muligheder for at arbejde hjemme.
Kort beskrivelse af arbejdsopgaver/stillingsindhold
Som Research Technology Lead (specialkonsulent AC) får du det tekniske ansvar for en central del af forskergruppens arbejde. Du skal både kunne sætte den tekniske retning og træffe arkitektoniske beslutninger og samtidig være tæt på den praktiske udvikling og drift af de løsninger, der understøtter forskningen.
Kvalifikationer:
Du bliver en central teknisk ressource i en forskergruppe, hvor din opgave er at understøtte forskningen med de tekniske løsninger, den infrastruktur og den datahåndtering som forskningsarbejdet kræver. Rollen spænder derfor bredt fra softwareudvikling, systemarkitektur og Linux-infrastruktur til data management, sikkerhed, teknisk projektledelse og samarbejde med interne og eksterne partnere i Danmark og udlandet. En særlig del af rollen knytter sig til arbejdet med webteknologier og webarkivering, hvor en dyb forståelse af webteknologiernes udvikling og de tekniske og datamæssige problemstillinger omkring webarkivering er central.
Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og tage ansvar for at få de tekniske dele af forskningsarbejdet til at fungere i praksis, også når det kræver, at du navigerer på tværs af fagligheder, systemer og en kompleks organisation. Det betyder også, at du får en vigtig rolle i at etablere de arbejdsgange, værktøjer og tekniske rammer, som et moderne forskerteam har brug for omkring sig. Vi søger derfor en person med en usædvanlig bred teknisk profil og samtidig med en betydelig dybde inden for softwareudvikling, infrastruktur, data og webteknologier.
Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten . Du ansættes som specialkonsulent i basisløntrin 19.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.