Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Industri Beton A/S i Agerskov søger en reparatør og vedligeholdelsesmedarbejder, der kan vedligeholde og reparere maskiner og produktionsudstyr. Rollen kræver praktisk håndværkserfaring og evnen til at arbejde selvstændigt i en travl produktionssituation.
Stillingen er på fast daghold og forudsætter en bred teknisk baggrund. Overenskomst med pension og fritvalgsordning bemærkes, og lønnen aftales efter kvalifikationer.
Er du praktisk anlagt, god til at skrue og svejse – og typen, der selv ser, hvad der skal gøres? Så er det måske dig, vi søger til en alsidig hverdag hos Industri Beton.
På vegne af Industri Beton A/S i Agerskov, søger Career | a JKS company en reparatør og vedligeholdelsesmedarbejder, som kan være med til at sikre, at maskiner, produktionsanlæg og de praktiske rammer omkring produktionen fungerer, som de skal.
Du bliver den praktiske problemløser i produktionen og får en varieret hverdag med løbende vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner og produktionsanlæg. Opgaverne spænder over mekanik, svejsning og andre praktiske opgaver i og omkring produktionen.
Kort sagt bliver du husets ”tekniske vicevært” i den bedste betydning. Du sørger for, at tingene virker, og når de ikke gør, er du med til at finde en løsning.
Din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan f.eks. være uddannet landbrugssmed, mekaniker eller have en anden håndværksmæssig eller teknisk baggrund, der har givet dig en bred praktisk forståelse.
Det vigtigste er, at du:
Vi ser gerne, at du bor i Agerskov eller inden for en rimelig geografisk afstand, så jobbet og transporten hænger godt sammen i hverdagen.
Industri Beton har fire produktionssteder fordelt over hele landet. I Agerskov bliver du en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima.
Her hjælper man hinanden, og tilgangen til hverdagens udfordringer kan meget godt sammenfattes med produktionslederens egne ord: "Det finder vi ud af."
Det betyder ikke, at alting er nemt, men at man løser udfordringerne sammen og har en praktisk tilgang til tingene.
Stillingen er på fast daghold. Virksomheden har overenskomst med pension og fritvalgsordning, og lønnen aftales efter dine kvalifikationer.