A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Aarhus Universitet søger to rengøringsmedarbejdere til faste rengøringsområder i Aarhus C. Stillingerne er på 37 og 35 timer om ugen med opstart hurtigst muligt. Arbejdstiden starter kl.
06.00 og slutter typisk 13.24 for 37-timers og kl. 13.00 for 35-timers stillingen, med flekstidsaftale der muliggør dagens tilpasning. Universitetet tilbyder faglig og personlig udvikling i et stort rengøringsteam, mulighed for at tilrettelægge arbejdsopgaverne og et godt kollegialt miljø uden weekendvagter.
2 faste stillinger på 37 timer og 35 timer
Har du lyst til at bidrage til inspirerende undervisnings- og studiemiljøer i nogle af Danmarks mest avancerede laboratorier og undervisningsbygninger? Hos Nat-Tech Bygningsservice ved Natural and Technical Sciences på Aarhus Universitet søger vi to rengøringsmedarbejdere til faste rengøringsområder i Aarhus C.
Vi søger én medarbejder til 37 timer og én medarbejder på 35 timer om ugen. Begge stillinger er faste med ønsket opstart hurtigst muligt. Arbejdstiden starter kl. 06.00 og slutter som udgangspunkt kl. 13.24 for 37-timers stillingen og kl.13.00 for 35-timers stillingen.
Aarhus Universitet har en flekstidsaftale for rengøringspersonalet ved Nat-Tech Bygningsservice, som giver mulighed for at flekse arbejdstiden om eftermiddagen. Mødetiden om morgenen er fast, men der er mulighed for at tilpasse arbejdstiden om eftermiddagen inden for flekstidsaftalens rammer.
Natural and Technical Sciences, Bygningsservice på Aarhus Universitet varetager drift og vedligehold af ca. 330.000 m² forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter. Vi er ca. 180 medarbejdere på tværs af rengøring, FM, kantine, administration og projekter.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Rengøringsleder Bitten Søndergaard på tlf. 2324 5074.
Du skal søge stillingen online senest den 28. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten m.v. (3F).
Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.