Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Hjemmeteam i Hørning 3 søger en rengøringshjælp til fast stilling i hjemmeteamet med fokus på rehabilitering og relationer. Du møder borgeren i borgerens hjem og spiller en central rolle i den rehabiliterende indsats gennem daglige rengøringsopgaver.
Vi lægger vægt på relationer, respekt og evnen til at arbejde selvstændigt samtidig med at du er en del af et tværfagligt team.
Rengøringshjælp til fast stilling i hjemmeteam – med fokus på rehabilitering og relationer
Vil du være med til at gøre en forskel for borgere i eget hjem?
Har du blik for mennesket bag opgaven, og motiveres du af at arbejde rehabiliterende og skabe gode relationer? Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger en medarbejder til primært rengøringsopgaver, i en fast stilling i vores hjemmeteam, hvor rengøringsopgaven er meget mere end praktisk hjælp. Du bliver en vigtig del af borgerens hverdag og af det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger.
En rengøringsopgave med rehabilitering i centrum
Hos os arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang. Det betyder, vi sammen med borgeren har fokus på, hvad borgerens håb, mål og drømme er, for at udvikle, så borgeren bevarer eller genvinder mest mulig selvstændighed.
Som rengøringshjælp bliver du en central del af denne indsats. Du møder borgeren i deres eget hjem og har derfor en unik mulighed for at understøtte rehabiliteringen gennem de daglige rengøringsopgaver.
Det kan f.eks. være at:
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af faggrupper. Vi ønsker, alle medarbejdere omkring borgeren arbejder i samme retning og har et fælles blik på rehabilitering. Du får derfor en vigtig rolle i implementeringen og videreudviklingen af rehabiliteringsprocessen i rengøringsindsatsen. Vi ser rengøringen som en naturlig del af den samlede rehabiliterende indsats – ikke som en isoleret praktisk opgave.
Vi lægger vægt på relationen
Når du arbejder i borgerens eget hjem, bliver du gæst i borgerens private rammer. Det kræver respekt, nærvær og evnen til at skabe en god og tryg relation.
Vi søger derfor en kollega, som:
Du behøver ikke have erfaring med rehabilitering. Det vigtigste er, du er nysgerrig på at arbejde rehabiliterende og er åben for at lære og udvikle dig sammen med os.
Vi tilbyder
Har du lyst til at være med?
Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor rengøring, relationer og rehabilitering går hånd i hånd, glæder vi os til at høre fra dig.
Vi ønsker medarbejdere, der har lyst til at være med til at skabe en kultur, hvor vi ikke kun spørger:
“Hvad skal vi gøre for borgeren?” men også: “Hvad kan vi gøre sammen med borgeren?”
Stillingen: Fast stilling som rengøringshjælp i hjemmeteamet.
Arbejdstid: Op til 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler.
Kontakt: Marie Kousgaard, leder Hjemmeteam Hørning, team 3 på telefon 21 30 87 85.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.