A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Regnskabsmedarbejder til international virksomhed i Middelfart søger en skarp kreditor- eller debitorbogholder til at håndtere leverandørfakturaer, poster og betalinger rettidigt.
Du vil deltage i måneds- og årsafslutning, sikre korrekt momsafregning for Danmark, Norge og Sverige og samarbejde tæt med indkøb og resten af finance-teamet. Erfaring med ERP-systemer (Dynamics 365 eller lignende) og Excel er en fordel. Stillingen er et 4–6 måneders vikariat i Middelfart.
Vil du have en central rolle i den daglige økonomiske drift, hvor kreditor/debitorbogholderi og fakturahåndtering er kerneopgaverne?
Medarbejderne ApS søger på vegne vores kunde en kreditor eller debitorbogholder til deres finance-team. Stillingen er et vikariat på 4–6 måneder. Du får ansvaret for den daglige håndtering af leverandørfakturaer og kreditor/debitor processer og sikrer, at betalinger sker korrekt og rettidigt.
Dine primære ansvarsområder:
PO- og fakturahåndtering
Modtagelse, registrering og bogføring af leverandørfakturaer
Kontrol af fakturaer op imod purchase orders
Tæt samarbejde med indkøb
Afstemning af kreditorer/debitorer og opfølgning på afvigelser
Korrekt kontering og vedligeholdelse af kreditor-masterdata
Dialog med leverandører om fakturaer og betalinger
Moms og afgifter
Beregning, afstemning og indrapportering af moms for Danmark, Norge og Sverige
Rapportering og optimering
Deltagelse i måneds- og årsafslutning
Identifikation af forbedringsmuligheder i processerne
Det forventer vi af dig
Relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller administration – eller tilsvarende opnået gennem praktisk erfaring
Minimum 2–3 års erfaring med kreditorbogholderi eller debitorbogholderi
Solid regnskabsforståelse og godt kendskab til momsregler
Erfaring med ERP-systemer (Dynamics 365 eller lignende er en fordel)
Rutineret i Excel
Du arbejder struktureret og har et skarpt øje for detaljer. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og følger op, indtil tingene er på plads. Du trives med rutineprægede opgaver og faste deadlines og formår at bevare overblik, kvalitet og rettidighed – også når tempoet er højt.
Praktiske forhold
Stillingen er et vikariat på 4–6 måneder og er placeret i Middelfart.
Du bliver en del af deres dygtige finance-team med bogholdere og controllere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Medarbejderne ApS er et veldrevet vikar-og rekrutteringsfirma, som med baggrund i en sund forretningsfilosofi og høj etisk standard er en stærk aktør på det danske marked.
Vi har mere end 20 års erfaring med vikar- og rekrutteringsløsninger på alle niveauer og sætter en ære i at skabe kontakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Medarbejderne ApS er landsdækkende og repræsenteret med kontorer i Horsens, Fredericia, Viborg, Hjørring, Hobro, Odense, Aabenraa, og Ringsted. Vi har ingen ambition om at blive Danmarks største vikar- og rekrutteringsfirma, men om at være det bedste!