Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
BDO i Haderslev søger en engageret BSO-medarbejder til at servicere vores kunder med skræddersyede løsninger inden for økonomistyring. Du vil håndtere finansbogføring, debitor- og kreditorstyring og bidrage til månedsafslutningen.
Du bliver en del af et lokalt team, med fokus på kundeservice og effektivitet. Vi prioriterer kompetenceudvikling gennem BDO Academy, fleksibilitet og et uformelt samarbejdsmiljø samt attraktive medarbejdergoder.
BDO i Haderslev er en del af BDO Danmark, der har 35 kontorer og ét i Grønland, samt mere end 1.800 medarbejdere. Vores kontor i Haderslev er placeret på Nordhavnsvej og består i dag af 31 dygtige og dedikerede medarbejdere.
Som en del af vores BSO-afdeling får du muligheden for at servicere vores kunder med skræddersyede løsninger inden for alle aspekter af økonomistyring. Vores fokus strækker sig fra fakturering til den overordnede økonomibaserede ledelsesrapportering, hvor du vil spille en central rolle.
I rollen som BSO-medarbejder bliver du en del af et dynamisk lokalt team, hvor samarbejde og kundeservice er i fokus. Din indsats vil bidrage til at sikre, at vores regnskabsmæssige processer fungerer effektivt, og at vores kunder modtager den bedst mulige service.
Du vil være ansvarlig for en bred vifte af finansielle opgaver, herunder finansbogføring, debitor- og kreditorstyring samt månedsafslutning.
Vi ser gerne, at du har erfaring inden for nedenstående områder, så du selvstændigt kan varetage egen portefølje. Dog forventer vi ikke, at du kan sætte hak ved samtlige punkter - blot at du kan genkende nogle af dem i dig selv, og du har en interesse og evne til at besidde de øvrige.
Er du klar til at blive en del af vores dedikerede team og bidrage til vores fortsatte succes?
Bliv en del af vores organisation, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling er i fokus. Gennem vores uddannelsescenter, BDO Academy, får du mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi tilbyder et uformelt samarbejdsmiljø, hvor du har stor indflydelse på og ansvar for dine opgaver, både på kort og lang sigt. Hos os kan du forvente fleksibilitet, personligt ansvar samt en række attraktive medarbejdergoder, herunder pensionsordning og diverse rabatter.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.