Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Beierholm Horsens søger en regnskabskonsulent til vores outsourcingafdeling. Du får ansvar for bogholderi, rapportering og økonomisk sparring for en bred kundportefølje og arbejder tæt sammen med kolleger om optimering og digitalisering.
Din baggrund behøver ikke være specifik uddannelse; erfaring inden for bogholderi, regnskab og rådgivning vægtes højt. Vi tilbyder uddannelse, udvikling og et fleksibelt arbejdsliv i et fællesskab præget af høj faglighed.
Har du lyst til at være en del af Danmarks bedste arbejdsplads? Vi søger lige nu regnskabskonsulent til vores kontor i Horsens. Som regnskabskonsulent vil du blive en del af en outsourcing afdeling i vækst og udvikling, og du får en enestående mulighed for at opnå dine ambitioner netop dét sted, du er i livet.
I vores outsourcing afdeling hjælper vi vores kunder med bogholderi, løn og økonomisk rapportering. Du vil få en hverdag med stor kundekontakt, og det vil være en fordel hvis du brænder for at gøre en forskel for kunderne og samtidig har øje for optimering og digitalisering.
Som Regnskabskonsulent vil du komme til at varetage ansvaret for bogholderi, rapportering og økonomisk sparring for dine kunder. Dine opgaver indbefatter både indkøring af nye kunder, rådgivning og drift. En stor del af opgaven ligger desuden i at digitalisere kundernes processer, da det er hér, at den store effektiviseringsgevinst ligger.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder tilpasses dine kompetencer, erfaring og ambitioner, men kan bl.a. bestå af følgende:
Som Regnskabskonsulent i Beierholm får du en spændende hverdag, hvor din evne til at læse dine kunder, afdække deres behov og yde dem kompetent sparring er i fokus. Du kommunikerer i øjenhøjde, er nærværende i din tilgang, og har lyst til at påtage dig en bred og varieret portefølje af opgaver.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtige er, at du har erfaring og kompetencer inden for bogholderi, regnskab og rapportering – og du kan også sagtens komme med erfaring fra revision.
Din nye arbejdsplads
På vores kontor i Horsens træder du ind i et fagligt og socialt miljø, hvor vi har fokus på trivsel, sammenhold og faglig udvikling. Vi tror på frihed under ansvar og et arbejdsliv i balance, hvorfor du selv er med til at planlægge din arbejdsdag.
Plads til både faglighed og et liv i balance
Hos Beierholm har vi ambitioner på både kundernes og medarbejdernes vegne. Du får frihed under ansvar, mulighed for faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet og på, at arbejdslivet skal kunne hænge sammen med livet uden for arbejdet.
Det sociale og kollegiale betyder meget for os. Vi har fokus på, at vi skal have det godt sammen, hjælpe hinanden og skabe en hverdag med høj faglighed og god energi. Beierholm er blevet nr. 1 i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen Great Place to Work, og det forpligter os til fortsat at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker trives og udvikler sig.