Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Sjælland søger radiografer til Røntgen og Skanning på Holbæk Sygehus. Du får mulighed for at arbejde med CT og konventionel røntgen samt traumescanninger og akutte udefotograferinger i en høj faglig afdeling.
Stillingen er med skiftende vagter i treholdsskift og udvidet åbningstid. Vi lægger vægt på indflydelse på vagtplan, faglig udvikling og et godt kollegialt sammenhold samt et godt arbejdsmiljø.
Vil du være en del af en faglig stærk afdeling med gode kolleger, en varieret hverdag og mulighed for indflydelse på din egen vagtplan? Så er det dig vi søger!
Vi søger dygtige og engagerede radiografer til Røntgen og Skanning på Holbæk Sygehus. Vi har både barselsvikariater og en fast stilling ledig.
Vi er en afdeling med høj faglighed, et godt kollegialt fællesskab og plads til den enkelte. Vi lægger vægt på, at vores patienter får en professionel og omsorgsfuld behandling, og at vores medarbejdere trives og udvikler sig i hverdagen.
På Røntgen og Skanning får du mulighed for at arbejde med både CT og konventionel røntgen. Du vil blandt andet kunne deltage i traumescanninger, akutte udefotograferinger og undersøgelser i vores CT-scannere og konventionelle røntgenrum. Vi har desuden en CT-scanner og et røntgenrum placeret direkte i akutmodtagelsen, hvilket giver en helt særlig variation i arbejdsdagen.
Vi modtager akutte og indlagte patienter døgnet rundt, hvilket giver et højt patientflow og en spændende og varieret arbejdsdag. Herudover undersøger vi ambulante og akutte patienter, der henvises fra egen læge.
Holbæk Sygehus er et velfungerende akutsygehus med mange forskellige specialer, inklusiv:
Indflydelse på din vagtplan og balance mellem arbejde og fritid?
Stillingen er med skiftende vagter i treholdsskift samt udvidet åbningstid.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere har indflydelse på deres arbejdstilrettelæggelse og vagter. Derfor bruger vi meget tid på at tilpasse den enkeltes grundrul og vagtplan, så vi sikrer at alle, så vidt som muligt, får flest at de vagter de bedst trives med.
Det giver bedre mulighed for at skabe en god balance mellem arbejdsliv og fritid.
Vi ønsker, at du får en god start og trives i dit arbejde. Derfor tilbyder vi:
Du bliver en del af en radiografgruppe med 36 radiografer og 2 social- og sundhedsassistenter. Vi arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige faggrupper og lægger stor vægt på et godt tværfagligt samarbejde.
Røntgen og Skanning udfører cirka 85.000 undersøgelser om året. Ud over afdelingen på Holbæk Sygehus har vi mindre afdelinger på Sundhedscenter Kalundborg og Sundhedscenter Odsherred, hvor der er ansat særskilt personale.
Afdelingen i Holbæk er fuldt digitaliseret og har følgende udstyr:
Røntgen og Skanning i Holbæk er en del af Sjællands Universitetshospital (SUH) og indgår dermed i et større fagligt fællesskab med de øvrige radiologiske afdelinger i organisationen.
Vi søger dig som:
Konstitueret overradiograf Nadia Venning
Tiltrædelse: 1.12. 2027 eller efter aftale.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her