A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Louis Nielsen i Danmarks største optikerkæde søger en engageret rådgiver, der kan yde service ud over det sædvanlige og hjælpe kunder med produktvalg og mode.
Du yder personlig rådgivning, deltager i øjenkontrol og sundhedstjek for at sikre, at kundernes syn bevares, og du bliver en del af et stærkt fællesskab på tværs af butikker og vores supportkontor. Mulighederne for udvikling og en attraktiv lønpakke gør stillingen særdeles spændende.
Brænder du for at yde en service udover det sædvanlige? Og har du lyst til at gøre en forskel for vores kunders livskvalitet? Så er du måske den nye spiller på vores vinderhold
Som rådgiver i Louis Nielsen giver du en personlig og serviceminded rådgivning indenfor produktvalg og mode. Du vil også være med til at sikre, at vores kunder bevarer deres gode syn ved at kontrollere om deres øjne er sunde og raske.
Hos Louis Nielsen får du mere end bare et arbejde:
Mulighed for at deltage i vores Partner-in-Development program hvor du lærer om ledelse og forretningsudvikling med henblik på at blive partner og drive din egen butik.
Medarbejderne udgør kernen af vores forretning, og derfor fokuserer vi meget på, at alle har det godt. Vi værdsætter forskellighed, og at man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Hvert år spørger vi derfor vores medarbejdere, hvordan de har det. Vi er stolte af, at vi – baseret på vores kollegers egne udsagn – er en af Danmarks bedste arbejdspladser.
Hvor godt kender du historien bag Louis Nielsen? Louis Nielsen startede med en enkelt butik i Aalborg tilbage i 1978. I 1994 blev Louis Nielsen udstødt af branchen, da vi nægtede at rette ind efter den overpris forbrugerne blev tvunget til at betale. Louis Nielsen mente, at alle borgere havde ret til et par briller til en rimelig pris. Dette er fortsat grundopfattelsen i vores forretning, og siden dengang har vi gjort tingene på vores egen måde.
I dag står vi for salget af næsten hver anden brille i Danmark, og er dermed landets største optikerkæde. Vi ønsker at gøre en forskel for danskerne ved at tilbyde briller og kontaktlinser til de bedste priser og ved at sikre, at alle danskere kan få tjekket deres øjensundhed, så deres syn – den vel nok vigtigste sans – kan bevares. Vi går derfor forrest i forhold til kvaliteten af vores produkter og det udstyr vi benytter, for dette kan nemlig sagtens gå hånd i hånd med gode priser. Vi håber, at du har lyst til at blive en del af vores vinderhold!
Vi glæder os til at byde dig velkommen!