A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Nammo Denmark A/S søger en Quality Technician til vores nyetablerede fabrik i Elling. Du arbejder med laboratorieanalyse, metoder og dokumentation samt kvalitetskontrol og produktfrigivelse, og du bidrager til at sikre pålidelige resultater.
Opgaverne omfatter HPLC-analyser, evaluering af data, vedligeholdelse af metoder og kalibrering af udstyr, samt deltagelse i NDT og billedanalyse. Rejseaktivitet til Sverige og Norge er en del af oplæringen.
Når kvalitet skal dokumenteres, er det afgørende, at analyserne er pålidelige, metoderne fungerer, og resultaterne kan bruges i praksis. Det bliver dit ansvar at være med til at sikre netop det på Nammo Denmarks nye fabrik i Elling.
Vi søger en Quality Technician med interesse for laboratoriearbejde, analysemetoder og produktkvalitet. Du får en varieret hverdag, hvor du både arbejder praktisk med analyser og bidrager til at udvikle laboratoriets metoder, arbejdsgange og dokumentation. Stillingen omfatter også opgaver inden for NDT, herunder analyse af røntgenbilleder, så du skal trives med både laboratoriearbejde og koncentreret billedanalyse.
Du bliver en del af kvalitetsafdelingen og refererer til vores Quality Manager. Her får du en vigtig rolle i samspillet mellem laboratoriet og produktionen, hvor dine analyser og faglige vurderinger er med til at skabe et pålideligt grundlag for kvalitetskontrol og produktfrigivelse.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Du får mulighed for at opbygge kompetencer på tværs af laboratoriet og NDT-området og indgå som backup i NDT-funktionen ved behov.
I de første måneder af ansættelsen må du forvente en del rejseaktivitet, da oplæring og vidensoverførsel primært vil foregå på Nammos sites i Sverige og Norge. Rejserne skal sikre, at du får den nødvendige indsigt, oplæring og erfaring til at varetage din rolle hos Nammo Denmark A/S.
Vi forestiller os, at du har en laboratorie- eller teknisk uddannelse, eksempelvis som laborant eller bioanalytiker. Du kan også komme i betragtning med en anden relevant baggrund og praktisk erfaring fra laboratoriearbejde, kvalitetskontrol eller en produktionsvirksomhed.
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med HPLC, andre analysemetoder eller kvalitetsdata. Erfaring med NDT eller billedanalyse er også en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er, at du har en systematisk tilgang til dit arbejde og forstår betydningen af præcise resultater og ordentlig dokumentation.
Du trives med både de praktiske opgaver ved laboratoriebordet og det analytiske arbejde med resultater, afvigelser og forbedringer. Samtidig har du mod på at lære nyt og dele din viden med kolleger.
Du skal kunne kommunikere på dansk og engelsk, og du skal kunne fremvise straffeattest og sikkerhedsgodkendes.
Nammo Denmark er i gang med at etablere en ny fabrik i Elling. Det betyder, at du ikke blot bliver en del af en eksisterende hverdag – du får også mulighed for at præge, hvordan laboratoriet skal fungere i praksis.
Du kommer tæt på både opbygningen af nye arbejdsgange og den fremtidige produktion. Der bliver brug for din faglighed, din nysgerrighed og din evne til at skabe struktur, så laboratoriet kan levere resultater, som både produktion og kvalitet kan stole på.
Hos Nammo arbejder vi ud fra værdierne Dedication, Precision og Care. Vi tager ansvar, er omhyggelige med vores arbejde og hjælper hinanden med at lykkes.