Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Encounter ApS søger en erfaren psykolog til vores kontor i København. Stillingen indebærer terapeutiske samtaler i et dynamisk og velfungerende team med engagements for udvikling og høj faglig standard.
Vi arbejder primært med kognitiv adfærdsterapi og kombinerer privatpraksisens fleksibilitet med en fast arbejdsplads. Ansættelsen giver ugentlig supervision og mulighed for workshops og kurser.
Encounter er et nytænkende psykologhus, der stræber efter at tilbyde de bedsteomstændigheder for klinisk psykoterapi. Vi har indrettet os på en måde, så vi tilbyder de bedste elementer fra den privatpraktiserende psykologs hverdag kombineret med de kvaliteter, som en fast arbejdsplads tilbyder. Modellen tilbyder en god balance mellem frihed og stabilitet.
Vi søger en dygtig og erfaren psykolog til vores kontor i København. Som psykolog hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe på en arbejdsplads med højt fagligt niveau, et stærkt kollegialt fællesskab og indbydende fysiske rammer.
I psykologhuset Encounter arbejder vi med kognitiv adfærdsterapi. Vi arbejder primært med anden bølge, men supplerer med metoder fra tredje bølge. Din primærearbejdsopgave som psykolog hos Encounter vil bestå i terapeutiske samtaler, men der også vil være mulighed for andre initiativer såsom afholdelse af workshops, foredrag, gruppeterapiforløb mm.
Terapien er vores spidskompetence, og derfor er det vigtigt, at du som psykolog formår at skabe et trygt og professionelt grundlag for samtaler, der kan sætte en hurtig forandringsproces i gang.
Vores psykologteam arbejder tæt sammen, hvilket gør os i stand til at løfte det faglige niveau gennem en række tiltag. Du bliver ansat i et akademi, hvor du får de bedste forudsætninger for vedvarende læring og udvikling. Vi tilbyder intern supervision ugentligt samt ekstern supervision i samarbejde med nogle af landets mest anerkendte psykologer inden for kognitiv adfærdsterapi.
Vi tilbyder vores medarbejdere at deltage i kurser, efteruddannelse og konferencer. Vi skaber et miljø, hvor intern sparring prioriteres højt – blandt andet i form af ugentlige interne behandlingskonferencer. Derfor er det vigtigt, at vores psykologer ønsker at gå engageret ind i et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til initiativ og medindflydelse.
Vi gør meget for at dyrke et godt socialt fællesskab med en varm tone og et inkluderende menneskesyn. Vi tror på, at hvis man skal udfolde sit potentiale, er det vigtigt, at der er plads til at være sig selv. Vi forsøger at støtte vores medarbejdere i deres faglige udvikling i stedet for at kigge dem over skulderen. Vi skal ikke måles og vejes hver eneste dag, og vi skal ikke løbe hurtigere, end vi kan. Hos Encounter er vi sammen om at løfte niveauet.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstiling med opstart hurtigst muligt.
Vi afholder løbende samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Sjæleboderne 2, 3 th
1122 København K
Danmark