Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Favrskov Kommune PPR søger en fagligt stærk og udviklingsorienteret medarbejder til en tidsbegrænset projektstilling med fokus på kvalitetsudvikling af kommunens specialundervisningsområde. Stillingen er fuldtid i 1½ år og starter 1. februar 2027, placeret i visitationen.
Opgaverne inkluderer at drive og koordinere processen, understøtte dataanalyse, facilitere workshops og udvikle konkrete modeller og arbejdsgange med fokus på elevfravær og tværsektorielt samarbejde.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Favrskov Kommune søger en fagligt stærk og udviklingsorienteret medarbejder til en tidsbegrænset projektstilling med fokus på kvalitetsudvikling af kommunens specialundervisningsområde.
Stillingen er placeret i PPR i visitationen og etableres som en tidsbegrænset projektstilling på fuld tid i 1½ år. Der er forventet ansættelse fra 1. februar 2027
Stillingen skal understøtte visitationen og en udviklingsproces på tværs af kommunens specialtilbud med fokus på at skabe en fælles kvalitets- og samarbejdsramme for skolerne og forvaltningen. Processen skal blandt andet arbejde med kvalitet i specialundervisningen, elevfravær, fleksible tilbud, tværsektorielt samarbejde samt ledelse og organisering på tværs.
Stillingen er tidsbegrænset, fordi den knytter sig til denne konkrete udviklingsopgave. I løbet af projektperioden skal der opbygges erfaringer og viden om den fremtidige organisering og understøttelse af specialområdet. Processen er knyttet til en samtidig politisk proces om fremtidens almene folkeskole i Favrskov.
Opgaverne tager afsæt i en procesplan, hvor PPR har ansvar for processtyring, koordinering, lederunderstøttelse og dokumentation, mens projektet bevæger sig gennem analyse, udvikling, afprøvning og forankring. I perioden vil du arbejde tæt sammen med PPRs specialundervisningskonsulent om både projektets opgaver samt den daglige drift af skolernes centrale visitation.
Projektet udspringer af et ønske om en mere fælles og systematisk kvalitetsudvikling på specialområdet. Lokale data og dialoger peger blandt andet på behov for fælles retning og strukturer, en styrket indsats omkring elevfravær, rollefordeling, tværfagligt samarbejde og praksisnær kompetenceudvikling. Et centralt princip er, at udviklingen skal styrke ejerskab og handlekraft i de lokale enheder og være lederunderstøttende og kapacitetsopbyggende. Det betyder også, at du ikke alene skal være klassisk projektleder. Du skal kunne bevæge dig mellem analyse, procesledelse, faglig udvikling og konkret understøttelse af ledelserne.
Der er ikke på forhånd truffet beslutning om en permanent videreførelse af stillingen. Den langsigtede organisering og behovet for en eventuel fortsat funktion vil blive kvalificeret og afklaret på baggrund af erfaringerne fra projektperioden.
PPR i Favrskov består aktuelt af 40 medarbejdere og rummer blandt andet psykologer, specialpædagogiske vejledere, logopæder, læsekonsulent, ergoterapeut og fysioterapeuter. PPR har kontor i Hvorslev, mens en væsentlig del af opgaverne løses i samarbejde med kommunens skoler og institutioner.
Du bliver organisatorisk placeret i PPR, men projektets karakter betyder, at du får en bred samarbejdsflade til skoleledelser, specialtilbud, PPR, forvaltning og øvrige relevante fagområder.
Vil du høre mere om projektstillingen, projektets indhold eller ansættelsesforholdene, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hans-Peter Petersen på 23 81 35 03 eller specialundervisningskonsulent Lene Nørgaard Jensen på 23 25 63 25. Send en SMS og bed om et opkald.
Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med mulig ansættelse.
Ansøgningsfrist: 20. november 2026
Ansættelsessamtaler: Torsdag 3. december 2026 mellem kl. 12-16
Forventet tiltrædelse: 1. februar 2027
Lene Nørgaard Jensen, Specialundervisningskonsulent