Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Slagelse Kommune søger en dygtig projektleder til at drive natur-, klima- og vandmiljøprojekter i dialog med lodsejere og interessenter.
Dine primære opgaver inkluderer forhandlinger med lodsejere, udvikling af projekter og koordinering med rådgivere, entreprenører og myndigheder.
Vi forventer stærk kommunikation, relationsopbygning og struktureret arbejde i komplekse processer, og ansættelsen sker efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.
Vil du være med til at skabe fremtidens natur-, klima- og vandmiljøprojekter i tæt samarbejde med lodsejere og lokale interessenter? I Slagelse Kommune arbejder vi med en række spændende opgaver i forbindelse med implementeringen af Grøn Trepart og vandområdeplanerne. Derfor søger vi en dygtig og engageret projektleder, der kan omsætte idéer og planer til virkelighed gennem dialog, samarbejde og stærk projektledelse. Vi har mange projekter i støbeskeen, herunder vandløbsprojekter, vådområdeprojekter, ådalsrestaureringer og lavbundsprojekter. Flere projekter er allerede forundersøgt, og nu mangler vi en kollega, der kan skabe fremdrift og føre dem hele vejen til realisering.
Som projektleder får du ansvaret for at drive projekterne fra idé til virkelighed.
En stor del af arbejdet handler om mennesker. Du skal kunne forstå forskellige interesser og perspektiver og skabe løsninger, der giver værdi for lodsejerne, samtidig med at projektets mål opfyldes. Projekterne bliver ikke skabt bag et skrivebord, men i dialog med de mennesker, der bliver berørt af dem.
Vi er en politisk styret organisation, og du kommer til at arbejde i spændet mellem politikere, myndigheder, lodsejere og interesseorganisationer. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere klart, navigere i forskellige interesser og skabe resultater gennem dialog og inddragelse.
Vi forventer, at du har en naturvidenskabelig baggrund, f.eks. som biolog, geolog, jordbrugsteknolog, naturforvalter eller lignende. Det vigtigste er dog ikke din uddannelse, men din evne til at skabe resultater gennem samarbejde og projektledelse.
Du skal trives med at arbejde i et felt, hvor interesser ikke altid peger i samme retning. Du evner at lytte, skabe tillid og finde muligheder, også når der er modstand eller bekymringer. Med din faglige indsigt og gode forståelse for menneskers forskellige udgangspunkter kan du bygge bro mellem myndighedskrav, lokale ønsker og projektets formål.
Du bliver en del af vores projektteam på 3 personer i vandløbsgruppen, der hører under Miljø og Natur i Center for Teknik, Plan og Erhverv. Her kommer du til at arbejde sammen med 50 engagerede kollegaer, og her har faglighed og service over for borgerne høj prioritet. I afdelingen lægger vi stor vægt på personlige relationer, stærkt socialt sammenhold og tillid til hinanden. Du vil indgå i et fagligt alsidigt team, hvor samarbejde, trivsel og sparring prioriteres højt. Med et positivt og humoristisk arbejdsmiljø og gensidig støtte er vi klar til at give hinanden en hånd, når det bliver udfordrende. Hos os skal det være en fornøjelse at gå på arbejde.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest den
Vi afvikler samtaler den 2. december 2026.
Tiltrædelse 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker yderligere oplysninger om os?
Så har du mulighed for at kontakte: