A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Kalundborg Refinery søger en projektleder til at planlægge og lede større vedligeholds- og anlægsaktiviteter i forbindelse med shutdowns i en dynamisk produktionsvirksomhed.
Du bliver en del af Turnaround Execution, hvor opgaverne spænder fra strategisk planlægning til hands-on ledelse i felten med fokus på sikkerhed, kvalitet og fremdrift.
Kandidaten skal have erfaring med industrielle projekter og god ledelseserfaring samt flydende dansk og engelsk.
Hos Kalundborg Refinery søger vi en projektleder, der brænder for at skabe struktur, kvalitet og sikker eksekvering i en hverdag, hvor tempoet varierer fra lange planlægningsperioder til intense shutdown-faser. Hvis du trives i en dynamisk produktionsvirksomhed med fokus på sikkerhed, planlægning og optimering, kan denne stilling være den rette for dig.
I Turnaround-organisationen planlægger og gennemfører vi nedlukninger af procesanlæg – alt fra kortvarige shutdowns til store Turnarounds, som kan strække sig over flere uger. I perioder har vi op mod 1.000 eksterne håndværkere og specialister på anlægget, ofte internationale teams, som arbejder med at adskille, rengøre, inspicere og samle komplekse proceskomponenter.
Du bliver en del af et erfarent og dedikeret team, der samarbejder tæt med drift, vedligehold, HSEQ og mange andre funktioner for at sikre sikker og stabil gennemførsel af alle aktiviteter.
Som projektleder vil du få ansvaret for at planlægge og lede større vedligeholds- og anlægsaktiviteter i forbindelse med shutdowns. Der er både tale om strategisk planlægning og hands‑on ledelse i felten.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
"Vi er en lille projektorganisation, og det betyder, at vi virkelig kender hinanden og løfter i flok. Samtidig arbejder vi tæt sammen med mange mennesker både internt og eksternt. For mig er det netop kombinationen af de tætte relationer og den store kontaktflade, der gør hverdagen både meningsfuld og motiverende," fortællerLars Slott, Turnaround Execution.
For at få succes som projektleder i Kalundborg Refinery skal du trives både bag computeren og ude i felten, hvor du skaber relationer og sikrer fremdrift. Du har baggrund som projektleder fra bygge/anlæg eller procesindustri.
Du kan genkende dig selv i følgende:
"Vi leder efter den dygtige projektleder, som både er skarp for bordenden i udbudsprocessen og leverandørvalget for bagefter at kunne tage arbejdstøjet på og sikre fremdrift og kvalitet under udførsel i anlægget," fortæller Tobias Winther, Turnaround Execution.
Hos os vil du blive en del af et team, hvor dine ideer bliver hørt og værdsat, og hvor der er plads til personlig og faglig udvikling. Vi arrangerer regelmæssige sociale arrangementer og værdsætter en åben og ærlig kommunikationsstil. Vi mener, at det er sammenholdet og det positive arbejdsmiljø, der skaber de bedste løsninger og resultater.
Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår, løn med pensionsordning og sundhedsforsikring, bonusordning, kantineordning og en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra gokart og koncerter til tur i legeland og årlig skitur.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026.
Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tobias Winther i TurnAround Execution på +45 4017 6439.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid