A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Sweco søger en erfaren projektleder til komplekse vandbehandlingsprojekter, der kan styre fremdrift, kvalitet og tværfaglig koordinering mellem kunder, myndigheder og tekniske specialister.
Du bliver bindeled mellem leverancer og krav, og du sikrer, at projekterne leveres til aftalte mål og rammer gennem hele processen.
I Sweco arbejder vi med løsninger, der rækker langt ud over det enkelte projekt. I Vand og Klima rådgiver vi både forsyninger og industrielle kunder om anlæg og systemer, der skal fungere sikkert, effektivt og bæredygtigt – også mange år frem.
Vores projekter bidrager til et renere vandmiljø og understøtter bæredygtighedsagendaen gennem udvikling og optimering af fremtidens vand- og spildevandsanlæg. Samtidig er løsningerne en vigtig del af klimatilpasningen af vores infrastruktur og skal være robuste over for både nye miljøkrav og ændrede klimaforhold.
Vores arbejde spænder fra strategisk planlægning og projektering til myndighedsprocesser og teknisk rådgivning. Fælles for opgaverne er, at de har reel betydning for vandmiljøet, klimaet og de mennesker og virksomheder, der er afhængige af velfungerende og fremtidssikrede løsninger.
Du får arbejdssted på Swecos kontor i Ørestad eller Aarhus og bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi deler viden på tværs af fag og geografi. Du kommer til at samarbejde med imødekommende og engagerede kolleger fra hele landet. Vores decentrale struktur giver plads til ansvar, faglig sparring og udvikling tæt på både kunder og projekter.
Som projektleder får du ansvar for fremdrift, kvalitet og samarbejde i projekter inden for procesanlæg til vandbehandling, herunder spildevand og renseanlæg. Du bliver bindeled mellem kunder, myndigheder, projektingeniører og faglige specialister og får en central rolle i at sikre, at projekterne leveres i overensstemmelse med de aftalte mål, rammer og forventninger.
Du trives med at tage ansvar og har blik for både helheden og de tekniske detaljer. Du skaber struktur i komplekse projekter og møder kunder, myndigheder og kolleger med faglighed, lydhørhed og en samarbejdsorienteret tilgang. Samtidig forstår du kundernes behov og kan omsætte tekniske løsninger til værdi for både kunden, miljøet og samfundet.
Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har erfaring med fremtidige rensekrav, klimatilpasning eller koordinering af større, tværfaglige projekter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com