Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
NRGi ELCON søger en erfaren projektleder til el-tekniske entrepriser inden for kritisk infrastruktur og grøn omstilling. Du bliver ansvarlig for at lede projekter fra kontrakt til aflevering, med fokus på planlægning, økonomi og sikkerhed.
Stillingen er baseret på vores kontor i Aarhus og kræver evne til at koordinere leverandører og underentreprenører samt dialog med kunder og samarbejdspartnere.
Vil du være med til at bygge fremtidens energiinfrastruktur?
Hos ELCON Forsyning søger vi en erfaren projektleder til at lede el-tekniske entrepriser inden for kritisk infrastruktur og grøn omstilling. Du får en central rolle i gennemførelsen af projekter, der understøtter Danmarks fremtidige energiforsyning.
Du bliver en del af vores forsyningsafdeling, hvor vi arbejder med etablering af elektrisk infrastruktur til blandt andet transformerstationer, vindmølleparker og solcelleanlæg.
Som projektleder overtager du projekterne, når kontrakten er på plads. Herfra har du ansvaret for at lede projekterne sikkert og effektivt fra planlægning til aflevering. Du får ansvar for både større og mindre entrepriser, hvor projekternes kompleksitet stiller krav til dit overblik og din evne til at koordinere mange interessenter.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
Din daglige base bliver på vores kontor i Brabrand, men en del af jobbet foregår naturligvis tæt på projekterne.
Du har solid erfaring med større el-tekniske entrepriser og ved, hvordan man fører komplekse projekter sikkert fra kontrakt til aflevering. Du har solid erfaring inden for projektstyring og økonomi, har øje for både detaljen og helheden og formår at skabe fremdrift på tværs af mange interessenter.
Erfaring fra forsyning, energiinfrastruktur eller lignende tekniske anlægsprojekter vil være en klar fordel. Du har en god teknisk forståelse og kan navigere sikkert i de tekniske sammenhænge, der kendetegner projekter inden for forsyning og energiinfrastruktur. Derudover har du en struktureret tilgang til planlægning, arbejdsmiljø, kvalitet og sikkerhed.
Stillingen har base i Aarhus, men du bliver en del af projekter på tværs af landet. Vi forestiller os derfor, at du trives med en hverdag, der veksler mellem kontoret og pladsen.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har den rette erfaring og evnen til at lede større tekniske projekter fra kontrakt til aflevering.
ELCON er en landsdækkende teknisk entreprenørvirksomhed med omkring 1.000 medarbejdere fordelt på 16 lokationer i Danmark. Vi leverer el-tekniske løsninger til forsyningssektoren, industrien, erhvervslivet og den offentlige sektor og spiller en central rolle i udviklingen af den infrastruktur, der understøtter den grønne omstilling.
I Forsyning arbejder vi med nogle af Danmarks mest samfundskritiske projekter inden for energiinfrastruktur. Her bliver du en del af et erfarent fagligt miljø, hvor samarbejde, ordentlighed og høj kvalitet går hånd i hånd med en fælles vilje til at skabe løsninger, der holder i mange år frem.
Hos ELCON får du mulighed for at arbejde med nogle af de projekter, der er med til at udbygge og fremtidssikre Danmarks energiinfrastruktur. Du får stor indflydelse på projekternes gennemførelse og bliver en del af et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger inden for forsyningsområdet.
Samtidig får du frihed under ansvar i en organisation med korte beslutningsveje, hvor der er fokus på samarbejde, ordentlighed og høj faglighed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Martin Blomberg på telefon 61 97 28 30.