A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Diakonissestiftelsen søger en erfaren projektleder til Ejendomsafdelingen på Frederiksberg. Du driver byggeprojekter fra idé til ibrugtagningsfase og sikrer tværgående samarbejde med kolleger og eksterne håndværkere.
Du har en bygningskonstruktør-, arkitekt- eller ingeniøruddannelse samt erfaring med bygningsvedligeholdelse og økonomistyring af byggesager. Du balancerer planlægning, budget og kvalitet med fokus på sikkerhed og bæredygtighed.
Vil du være med til at udvikle og vedligeholde de fysiske rammer for en organisation med både historiske bygninger og spændende fremtidige bygge- og vedligeholdsprojekter?
Vi søger en erfaren projektleder, der kan drive byggeprojekter fra idé til ibrugtagning og sikre stærkt samarbejde på tværs af Diakonissestiftelsen.
Du bliver en del af Ejendomme, som varetager Diakonissestiftelsens ejendomsportefølje på Frederiksberg samt øvrige nuværende og kommende lokationer i hovedstadsområdet.
Organisatorisk refererer du til ejendomschefen. Du vil få et tæt samarbejde med gode kollegaer - både andre teams i afdelingen og samarbejdspartnere i og uden for huset.
Hos os får du en spændende og afvekslende arbejdsplads med blik for det enkelte menneske. Diakonissestiftelsens kerneværdier, medmenneskelighed, ordentlighed, faglighed, synergi og nytænkning, er tydelige i vores arbejde og i vores relationer med kolleger, brugere, samarbejdspartnere mv.
Du bliver omdrejningspunktet for den fortsatte udvikling af vores bygninger, herunder udarbejdelse af projektplaner i tæt samarbejde med ejendomschefen og direktionen. Desuden varetager du den løbende afrapportering vedr. tidsplaner, økonomi mv. på igangværende og kommende projekter.
Det vil være dit ansvar at kvalificere og udvikle vedligeholdelsesplaner samt sikre eksekvering af planerne inden for rammerne af godkendte budgetter.
Din arbejdsdag vil bestå af både opgaver ved skrivebordet i afdelingen og opgaver rundt på Diakonissestiftelsen i samarbejde med kolleger i forskellige afdelinger. Derudover vil der være en del kontakt til eksterne håndværkere og entreprenører.
En spændende og alsidig projektlederrolle med stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Diakonissestiftelsens bygninger og fysiske rammer.
Du bliver en del af en værdibåret organisation, hvor faglighed, ordentlighed og samarbejde er i fokus.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 21. oktober 2026. Tiltrædelse gerne pr. 1. december 2026 eller snarest muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomschef Nikolaj Carlsson på 38 38 42 76 eller mail nica@diakonissen.dk.
Diakonissestiftelsen
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg
Diakonissestiftelsen er en unik velfærdsorganisation. Vores erfaring og viden, vores nysgerrighed efter at finde løsninger, der hjælper det enkelte menneske, samt vores stærke og levende værdigrundlag har gennem mere end 160 år placeret os centralt i det danske velfærdssamfund - dengang som nu.
Med afsæt i et diakonalt menneskesyn er vi til stede i vores omverden dér, hvor der er brug for os. Dér, hvor vores faglighed, medmenneskelighed og ordentlighed gør en forskel for hvert enkelt menneske, vi hjælper, og for det samfund, vi er en del af.
På Diakonissestiftelsen ser vi altid mennesket. Vores mål er at yde den bedste indsats og skabe positiv forandring, der styrker og udvikler menneskers livskvalitet og livsmestring.
Vi glæder os til at møde dig.