Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Stevns Kommune søger en engageret projektleder for børnekultur til Stevns Bibliotekerne. Du vil styrke læselyst hos børn, udvikle kulturfællesskaber og skabe varige partnerskaber i lokalsamfundet.
Stillingen omfatter arbejde med Den Kulturelle Rygsæk samt biblioteksopgaver, samt indgå i vagtplanen og publikumsbetjening på tre biblioteker. Vi lægger vægt på selvstændighed, relationer og evnen til at føre ideer ud i livet.
Vil du være med til at styrke børns læselyst, skabe stærke kulturfællesskaber og -oplevelser samt styrke samarbejder, der gør en forskel for børn og familier på Stevns?
Børns læsning er under pres. Samtidig ved vi, at gode kulturoplevelser, fællesskaber og tidlige forebyggende indsatser kan gøre en afgørende forskel i børns liv. Her spiller Bibliotekerne en vigtig rolle.
Siden Hårlev Bibliotek genåbnede som børnekulturhus i 2024, er udviklingen gået stærkt. Nye samarbejder er opstået, aktiviteterne er blevet flere, og ambitionerne er vokset. Bl.a. derfor søger vi nu en engageret projektleder, der kan være med til at drive og videreudvikle vores arbejde med børnekultur.
Brænder du for børnekultur? Kan du skabe relationer, samle mennesker omkring fælles mål og føre projekter sikkert fra idé til virkelighed? Trives du med at arbejde selvstændigt og tage ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter.
Bibliotekets rolle udvikler sig løbende, og vores arbejde med Den Kulturelle Rygsæk, kulturformidling og tværgående samarbejder er i konstant bevægelse.
Vi står netop nu i en fase, hvor eksisterende samarbejder skal styrkes og stærke partnerskaber skal forankres. Samtidig har bibliotekslederen brug for aflastning til organisatoriske opgaver og arbejdet med fondsansøgninger.
Din arbejdstid vil være fordelt mellem arbejdet med Den Kulturelle Rygsæk og biblioteksopgaver.
Vi tror på, at forskellige erfaringer og faglige baggrunde kan bidrage til vores udvikling. Derfor vil vi, uanset om du kommer fra biblioteksverdenen eller et andet område, tilpasse opgaverne bedst muligt til dine kompetencer. Selvfølgelig sørger vi også for en grundig introduktion til bibliotekernes drift og dagligdag.
Du bliver en del af den samlede biblioteksdrift og indgår i vagtplanen med publikumsbetjening, herunder udlånsbetjening hver tredje lørdag.
Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være biblioteket i Store Heddinge, men med opgaver og brugerbetjening på alle tre biblioteker.
Ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Der er tale om en fast stilling på 35 timer ugentligt. Selvom offentlig transport er mulig, vil det være en fordel, hvis du har kørekort og er indstillet på at anvende egen bil i forbindelse med arbejdet.
Tiltrædelse ønskes pr. den 1. december 2026. Der indhentes børneattest før ansættelse.
Kirketorvet 2
4660 Store Heddinge
Danmark