Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Arkil søger en projektleder til vores Skive-afdeling. Du vil have ansvar for planlægning, udførelse og aflevering af asfaltprojekter, fra tilbud til aflevering, og have daglig kontakt med kunder, formænd og produktion.
Vi lægger vægt på struktureret arbejde, god IT- forståelse og evnen til at holde styr på kvalitet, tidsplan og økonomi. Arbejdspladsen er central, og der er mulighed for faglig udvikling i en stor, national virksomhed.
Er du stolt af et godt stykke arbejde? I vores afdeling i Skive søger vi en projektleder, der tager ansvar for sine projekter og giver en hånd med, når kollegerne har brug for det.
I Skive kender kollegerne hinanden godt. Her er en rar atmosfære, og man interesserer sig for, hvordan det går med hinandens opgaver. Vi hjælper hinanden og har blik for, at hele afdelingen skal lykkes.
Som projektleder følger du både store og små asfaltprojekter fra tilbud til aflevering. Du har kontakt med kunderne, planlægger arbejdet med formænd og produktion og følger op på økonomi, kvalitet og fremdrift. Du gør dig umage, fordi du gerne vil kunne stå inde for det arbejde, vi afleverer.
Din base er Folmentoftvej 4, 7800 Skive, og stillingen er fast.
Du er en del af en mindre afdeling, hvor din indsats er synlig, og du har indflydelse på hverdagen. Der er plads til faglig stolthed, spørgsmål og sparring.
Du arbejder tæt med dine lokale kolleger og har samtidig Arkils større organisation i ryggen. Dit ansvar passer til din erfaring, og der er mulighed for at udvikle dig i rollen.
Måske kender du allerede Skive, kunderne og lokalområdet. Det sætter vi pris på. Måske ønsker du at slå rødder her og opbygge det kendskab, så hører vi også gerne fra dig. Erfaring med asfalt er en fordel, men ikke et krav.
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.
Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i - og det bliver vi ved med.