Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
CPH Steel søger erfarne projektledere til at overtage hele værdikæden i projekter fra tilbud til fakturering. Du koordinerer mellem tegnere, smede og montagehold og sikrer, at tid, kvalitet og budget følges.
Du har erfaring fra stålbranchen eller relateret industri, stærk teknisk forståelse og evnen til at træffe beslutninger selvstændigt.
Vi tilbyder et tæt samarbejde mellem kontor og værksted og mulighed for at bygge din egen portefølje gennem varierede projekter.
Hos CPH Steel er projektlederen ikke én i mængden af koordinatorer. Du er projektets krumtap–med det fulde ansvar for din del af forretningen fra den første tilbudsberegning til det færdige projekt er afleveret og faktureret. Det kræver teknisk forståelse, kommercielt overblik og evnen til at skabe klarhed for alle parter, selv når opgaven er kompleks.
Vi søger projektledere med erfaring fra stålbranchen, byggeriet eller en tilgrænsende industri – men vi ansætter også talentfulde kandidater uden brancheerfaring, som er klar til at lære. Det vigtigste er, at du kan holde styr på mange bolde uden at tabe fokus på hverken kunden, kvaliteten eller bundlinjen.
Som projektleder hos CPH Steel sidder du med hele værdikæden i dine projekters gennemførelse. Det vil sige: tilbudsgivning, indkøb, projektering, koordinering med vores tegnere, styring af produktionen på fabrikken i Herlev, montage på byggepladsen og slutfakturering. Der er ingen, der løfter en del af det ansvar fra dig – det er dit projekt, og det er dit navn på leverancen.
Porteføljens størrelse varierer. Nogle projekter er så komplekse, at du i perioder kun har én eller to aktive sager. Andre gange skal du jonglere med et dobbelt cifferantal projekter i forskellige faser. Begge dele kræver overblik, prioritering og evnen til at skifte hurtigt mellem detalje og helikopterperspektiv.
Din kontaktflade er bred og alsidig. En dag taler du med en arkitekt om en designdetalje, næste dag koordinerer du med vores smede og formænd om produktionen, og bagefter er du til møde med en bygherre om afleveringsforhold.
Det er den kombination af teknisk, kommercielt og relationelt arbejde, der gør jobbet forskelligt fra mange andre projektlederstillinger.
CPH Steel er bygget op, så projektlederne har reelt ejerskab over deres projekter. Du er ikke et led i en lang kæde af godkendelser – du tager beslutningerne, og du bærer ansvaret. Det er en organisering, der passer til folk, der kan lide selvstændighed og ikke ønsker at sidde og vente på, at andre giver grønt lys.
Det tætte samarbejde mellem kontor og værksted er noget, der adskiller CPH Steel fra mange andre steder i branchen. Projektlederne hos os har direkte adgang til smedene, formændene og tegnerne – og det er ikke et slogan. Det er den måde, vi løser problemer på. Når noget er uklart i tegningerne, tager projektlederen ned på fabrikken og finder en løsning i stedet for at sende en mail. Den kultur giver hurtigere beslutninger og bedre projekter.
Vi arbejder med projekter, der spænder fra store bærende konstruktioner i Carlsberg Byen til forgyldte montre til kulturinstitutioner og præcise rustfri løsninger til industrien. Det er en bredde, som giver projektlederne stor faglig variation og mulighed for at opbygge en portefølje, der ikke ligner andres.
Vejen til en projektlederstilling hos CPH Steel ser ikke ens ud for alle.
Jens, Jimmi og Mads er tre eksempler på tre meget forskellige baggrunde
– og på, hvad det betyder at haveansvaret for sine egne projekter hos os
Jens er projektchef og har ansvaret for projektleder-teamet hos CPH Steel. I sin video beskriver han, hvad det kræver at lykkes i rollen: evnen til at nytænke løsninger, når projekterne er komplekse, og overskuddet til at bakke op om et godt arbejdsmiljø, selv når der er pres på.
Som projektleder hos CPH Steel har du ansvar for hele værdikæden i dine projekter – fra tilbudsgivning til fakturering. I projektteamet er målet klart: tilfredse kunder og kolleger, der spilles gode. Jens fortæller om, hvad han konkret kigger efter, når han ansætter nye projektledere–og hvad der adskiller dem, der trives, fra dem, der ikke gør
Jimmi er uddannet klejnsmed og bruger sin faglighed aktivt i hverdagen som projektleder.
Det, Jimmi særligt fremhæver ved CPH Steel, er det tætte samarbejde mellem kontor og værksted – og den grad af selvstændighed, han har i sin rolle. Han beskriver det som at drive sin egen lille virksomhed inden for rammerne af den større: Du har ansvaret, du tager beslutningerne, og du ser resultaterne.
“Det er som at drive sin egen lille virksomhed–du har ansvaret for dine projekter og alle de funktioner, der er involveret.”
Mads kom til CPH Steel i 2022 med en maskinmesteruddannelse i bagagen – og ingen forudgående erfaring fra stålbranchen. Han startede som projektassistent og lærte branchen og CPH Steels metoder gennem et tæt samarbejde med de mere erfarne projektledere. Siden efteråret 2023 har han haft sit eget projektansvar og har allerede gennemført en række krævende projekter, herunder flere museumsopgaver.
Mads’ vej ind viser, at det ikke nødvendigvis er brancheerfaring, der er afgørende. Det er forståelsen for teknik, økonomi og relationer – og lysten til at lære et nyt fag fra grunden.
Vi har ikke én fast skabelon for den perfekte projektleder hos CPH Steel. Jens, Jimmi og Mads illustrerer, at vejen ind kan se meget forskellig ud. Det vi kigger efter er en kombination af teknisk forståelse, kommercielt overblik og den personlige profil, der trives medselvstændigt ansvar.
Er du uddannet smed, konstruktør, byggetekniker, maskinmester eller ingeniør–og har du lyst til at rykke ind i en projektlederstilling? Så vil vi meget gerne tale med dig. Vi ansætter også som projektassistent, hvis du er klar til at lære branchen fra bunden under vejledning af erfarne kolleger.
Herunder er et lille udsnit af de projekter, som CPH Steels projektledere har gennemført.
Det er den type opgaver, du som ny projektleder hos os ville komme til at arbejde med.
Har vi en åben stilling, der matcher din profil, finder du den på vores side med ledige stillinger. Er der ikke et aktivt opslag, er du stadig meget velkommen til at ringe. Vi er altid interesserede i at tale med dygtige kandidater – uanset om vi har et opslag oppe eller ej.
Ring til os på 3510 7000, så tager vi en uformel samtale på telefonen, og hvis vi matcher hinanden, mødes vi og viser dig rundt i virksomheden.