A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Norconsult Danmark A/S søger en projektingeniør til energi og energiinfrastruktur. Du vil støtte udviklingen af projekter fra idé til realisering og arbejde tæt med projektledelse og specialister i Danmark og på tværs af kontorer i Norden.
Udgangspunktet er Aarhus, hvor du bidrager med teknisk forståelse, koordinering og visuel formidling, og hvor du får ansvar for at sikre leverancer, kvalitet og fremdrift i tværfaglige projekter inden for energi og netudbygning.
Vil du bruge din tekniske baggrund til at få komplekse energiprojekter sikkert fra idé til virkelighed? Norconsult Danmark opbygger et stærkere dansk miljø inden for energi og energiinfrastruktur. Derfor søger vi en projektingeniør, der kan understøtte udviklingen af projekter og arbejdsprocesser sammen med vores energiansvarlige. Du får en bred rolle, hvor teknisk forståelse, koordinering og visuel formidling går hånd i hånd. Samtidig bliver du en del af en nordisk rådgivervirksomhed med kompetencer inden for blandt andet energiinfrastruktur, kraftsystemer, netudbygning og vedvarende energi. Din rolle Med udgangspunkt fra vores kontor i Aarhus, kommer du til at arbejde tæt sammen med vores projektledelse og specialister i Danmark og på tværs af Norconsults kontorer. Projekterne kan ledes fra Danmark, mens de rette kompetencer sammensættes på tværs af fagområder og lande.
Med udgangspunkt fra vores kontor i Aarhus, kommer du til at arbejde tæt sammen med vores projektledelse og specialister i Danmark og på tværs af Norconsults kontorer. Projekterne kan ledes fra Danmark, mens de rette kompetencer sammensættes på tværs af fagområder og lande.
Norconsult arbejder allerede tværfagligt med projektering, idé- og skitseoplæg, udbudsmateriale, tilsyn og projektopfølgning inden for elområdet.
Norconsults nordiske energimiljø har kompetencer og referencer inden for blandt andet højspænding, nettilslutning, transformerstationer og nye industrielle energiforbrugere som datacentre.
Du har en relevant teknisk uddannelse, f.eks. som elingeniør, elinstallatør, maskinmester eller tilsvarende.
Vi forventer at du har en tekniske forståelse og evne til at omsætte komplekse problemstillinger til tydelige løsninger.
Du får mulighed for at præge din egen rolle og være med til at etablere de arbejdsformer, der skal understøtte Norconsults energiaktiviteter i Danmark. I takt med at organisationen og projektporteføljen udvikler sig, er ambitionen at udvide miljøet med flere kolleger. Du bliver samtidig en del af en arbejdsplads, hvor lokal tilstedeværelse kombineres med tværfagligt samarbejde og adgang til kompetencer på tværs af Norconsult.
Norconsult er et af Nordens førende rådgivende ingeniør- og arkitektfirmaer. Vi kombinerer ingeniørfag, arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter inden for energi, infrastruktur, industri, byggeri og ejendomme. Med omkring 520 medarbejdere fordelt på 14 kontorer i Danmark og 7.200 medarbejdere i alt fordelt på cirka 140 kontorer i Norden forener vi lokal markedsforståelse med stærke tværfaglige kompetencer. I Norconsult tror vi på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, videndeling og faglig nysgerrighed. Derfor arbejder vi tæt på vores kunder og tæt på hinanden, på tværs af fagområder, organisatoriske enheder og landegrænser. Det giver os mulighed for at levere rådgivning, der kombinerer lokalt kendskab med den samlede styrke fra et af Nordens mest omfattende faglige fællesskaber.
Application deadline 2027-02-01
Contact person for this position Name: Nicolai Juul Phone: +45 40 19 61 63 Email: Nicolai.Juul@norconsult.com
Norconsult er et af Nordens førende tværfaglige konsulentvirksomheder med aktiviteter på flere kontinenter. Vi tilbyder ydelser inden for regionplanlægning, projektdesign og arkitektur. Vi er engageret i alle aspekter af udvikling, fra indledende koncepter til masterplaner, ingeniør- og driftsstøtte. Norconsult tager aktivt del i samfundsopbygningen, og vores tværfaglige erfaring giver et solidt grundlag for at være med til at udvikle morgendagens infrastruktur. Virksomheden beskæftiger ingeniører, økonomer, samfundsforskere, arkitekter, landskabsarkitekter, miljø-, informations- og kommunikationsteknologiprofessionelle samt eksperter inden for en bred vifte af specialområder. Virksomhedens ydelser er organiseret inden for følgende områder: Bygninger, Energi, Transport, Vand, Miljø, Industri, Olie og Gas, Arkitektur, Planlægning og Risikostyring Norconsult Danmark A/S beskæftiger omkring 570 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt yderligere kontorer i Jylland og på Sjælland. Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren. Vores store ressourcegrundlag i Skandinavien gør os til en attraktiv og højt kvalificeret projektpartner, og især i projekter, hvor mange års erfaringer er en forudsætning for at kunne løse komplekse opgaver til den enkelte kundes tilfredshed. Vores engagement i det enkelte projekt kan både være som bygherrerådgiver, totalrådgiver eller alene at varetage de ingeniørmæssige samt arkitektoniske discipliner.