Erhalte eine Antwort von diesem Recruiter
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Career | a JKS company i Holstebro søger en projektdirektør til at lede transformationen af Sengetårnet og styre processen fra masterplan til aflevering.
Du har dokumenteret erfaring med større transformations- eller renoveringsprojekter og stærk økonomisk forståelse til at håndtere budgetter, kontrakter og risici. Stillingen kræver udsyn for arkitektur, bæredygtighed og dialog med myndigheder og investorer.
På vegne af Færchfonden søger Career | a JKS company en projektdirektør til at stå i spidsen for transformationen af det tidligere Sengetårn i Holstebro.
Sengetårnet er en markant bygning på Sygehusgrunden – det tidligere hospitalsområde, som er under udvikling til en ny bydel. Den samlede udvikling varetages af Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/S, hvor Færchfonden ejer 45 %. De øvrige ejere er Holstebro Kommune og Aksel Nørgaards Fond.
Udviklingen af Sygehusgrunden har været i gang gennem flere år, og området er allerede under markant forandring. Der er skabt en fælles retning og etableret stærke samarbejder omkring projektet.
Færchfonden står nu foran den næste vigtige fase, hvor Sengetårnet skal udvikles og transformeres til nye formål. Som projektdirektør træder du derfor ind i en etableret udvikling, men på et tidspunkt, hvor der fortsat skal træffes væsentlige beslutninger om bygningens fremtid.
Du bliver Færchfondens centrale repræsentant og får mulighed for at præge Sengetårnet gennem de kommende udviklings-, projekterings- og udførelsesfaser. Projektets kompleksitet og høje ambitioner for arkitektur, bæredygtighed og byudvikling kræver stærk faglighed, langsigtede beslutninger og sikker økonomisk styring.
Du får et bredt og selvstændigt mandat med direkte reference til Færchfondens administrerende direktør.
Du får ansvaret for, at transformationen af Sengetårnet udvikles og gennemføres i overensstemmelse med Færchfondens økonomiske rammer, kvalitetskrav og langsigtede interesser.
Du har en relevant byggefaglig uddannelse som eksempelvis ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og betydelig erfaring med ledelse af større transformations- og renoveringsprojekter.
Erfaring med eksisterende og teknisk komplekse bygninger er afgørende. Du forstår, hvordan bygningens muligheder og begrænsninger skal forenes med nye funktioner, myndighedskrav, arkitektur, bæredygtighed og økonomisk realisme.
Din baggrund kan være fra bygherresiden, en ejendomsudvikler, en rådgivende virksomhed eller en større entreprenør – gerne med erfaring fra flere sider af byggeriet.
Som person er du rolig, troværdig og tydelig. Du kan stå fast på fondens interesser og samtidig opbygge tillidsfulde relationer til mennesker med forskellige faglige, økonomiske og politiske perspektiver.
Du skaber overblik, følger beslutninger til dørs og har den tålmodighed og organisatoriske forståelse, som komplekse projekter kræver. Din kommunikation er præcis, og du kan tilpasse din formidling til både bestyrelse, samarbejdspartnere, rådgivere og myndigheder.
Samtidig trives du i en mindre organisation, hvor du både indtager rollen som den erfarne faglige kapacitet og bidrager naturligt til den daglige sparring og det fælles arbejde.
Du bliver en del af Færchfondens organisation i Holstebro og får et tæt samarbejde med den administrerende direktør og bestyrelsen.
Færchfonden arbejder langsigtet og med respekt for både projekternes økonomi, arkitektoniske kvalitet og betydning for lokalområdet. Du får derfor mulighed for at bringe din erfaring og faglige dømmekraft aktivt i spil i de beslutninger, der former projektets videre udvikling.
Hverdagen er præget af tæt dialog, korte beslutningsveje og en forventning om, at alle bidrager til den samlede opgave.
Færchfonden er en erhvervsdrivende fond med stærke historiske rødder i Holstebro og Nordvestjylland. Fonden arbejder aktivt med projekter og investeringer, der kan styrke områdets erhvervsliv, iværksætteri, kultur og uddannelse.
Sygehusgrunden er det tidligere Holstebro Sygehus, som skal transformeres til en ny bydel. Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/S ejes af Holstebro Kommune, Færchfonden og Aksel Nørgaards Fond. Parterne har en fælles ambition om at udvikle området med høj arkitektonisk kvalitet og en ambitiøs bæredygtighedsprofil.
Stillingen har base i Holstebro, og løn- og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Færchfonden er en erhvervsdrivende fond med hjemsted i Holstebro. Det var Kirsten og Jørgen Færch som stiftede fonden i 1984.
I dag arbejder fonden efter en vision om at gøre en forskel for Færchfamilien og for Nordvestjylland. Fonden gør en forskel for Nordvestjylland ved at understøtte områdets foretagsomhed, vækst og tiltrækningskraft gennem udvikling af erhverv, iværksætteri, kultur og uddannelse.
Derfor støtter fonden projekter inden for disse fire indsatsområder som gennem initiativ, foretagsomhed og opfindsomhed bidrager til, at Nordvestjylland er et godt sted at bo, arbejde og besøge.
Se andre stillinger der minder om dette.