Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Norconsult søger en dygtig tværfaglig projektchef i Herlev til at lede komplekse byggeprojekter fra idé til aflevering. Du får ansvaret for at holde overblikket, styre tidsplaner og sikre kvalitet og budget.
Stillingen kræver ingeniøruddannelse og solid erfaring med projekteringsteam, økonomi og kontraktforhold. Du vil samarbejde tæt med bygherre, entreprenører og rådgivere i et stærkt tværfagligt miljø.
Vil du være med til at lede nogle af landets mest spændende og komplekse byggeprojekter - og skabe løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen? Norconsult søger en dygtig og ansvarlig tværfaglig projektchef i Herlev. Her bliver du en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi kombinerer ingeniørfag, arkitektur og digital indsigt - og hvor vi sammen skaber projekter, der hver dag forbedrer hverdagen for brugere og byer.
Du får ansvar for at drive større byggeprojekter fra de tidlige idé- og planlægningsfaser til udførelse og aflevering. Du formår at holde det store overblik, samtidig med at du har styr på detaljerne - og du sikrer, at projekterne leveres til tiden, i den rette kvalitet og inden for budget.
Du er ingeniør og har flere års erfaring med tværfaglig projektledelse af større byggeprojekter. Du har arbejdet tæt sammen med de enkelte fagansvarlige ingeniører, har solid forståelse for de tekniske grænseflader og leverancer i de enkelte faser af byggeriet og formår at drive projekteringsteamet fremad. Du har indgående kendskab til projektøkonomi, udbud og kontraktforhold og arbejder rutineret med AB18, ABR18 og ABT18. Du er en stærk kommunikator, der trives med at bygge relationer - både til medarbejdere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Du er struktureret, detaljeorienteret og har samtidig et stærkt strategisk overblik. Du besidder naturlig autoritet og har stærke samarbejdsevner på tværs af fagligheder. Du er selvstændig, løsningsorienteret, robust under pres og vedholdende i projekter med mange interessenter og skiftende krav.
En udfordrende og alsidig stilling med mulighed for at sætte dit præg på betydningsfulde projekter. Du får stor selvstændighed, et stærkt fagligt miljø med dygtige kolleger og projekter, der matcher din erfaring og ambition. Derudover:
Norconsult er en førende nordisk rådgivningsvirksomhed, der kombinerer ingeniørfag med arkitektur og digital kompetence på tværs af små og store projekter i den private og offentlige sektor inden for infrastruktur, energi og industri, byggeri, ejendomme og arkitektur. Med cirka 7.200 medarbejdere fordelt på omkring 140 kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Island, Polen og Finland, kombinerer vi tværfaglig ekspertise med lokal tilstedeværelse. Vi beskæftiger i Danmark omkring 515 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Vi har hovedkontor i Herlev samt kontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Kolding, Grenå, Esbjerg, Silkeborg, Horsens, Roskilde og Smørum.