Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Envidan A/S søger en erfaren projektchef til at lede og gennemføre store afløbs- og klimatilpasningsprojekter i Danmark. Du vil udvikle afdelingen på Sjælland og sætte retningen for projektteams, mens du sikrer høj kvalitet og effektive processer.
Du bliver en del af et landsdækkende forretningsområde med fokus på bæredygtighed og vandkredsløbet, og du forventes at bidrage til kundeopbygning samt faglig og social sammenhængskraft i teamet.
Vil du med på holdet? Envidan oplever fortsat vækst inden for Afløb og Klimatilpasning og vi er involveret i nogle af Danmarks mest spændende anlægsprojekter og rammeaftaler. Derfor søger vi nu dig, der som erfaren projektchef, kan være med til at videreudvikle vores position som en effektiv samarbejdspartner med et højt fagligt niveau.
Som projektchef i Envidan, får du en central rolle i at vinde og gennemføre vores store anlægsprojekter. Du er med til at udvikle vores afdeling for Afløb og Klimatilpasning på Sjælland og sikre stærke resultater. Samtidig sætter du retningen for dit eget og projektteamets arbejde og sørger for, at projekterne bliver gennemført effektivt og i høj kvalitet.
Som projektchef kommer du til at:
Du vil opleve, at der er stor fleksibilitet ift. at arbejde med forskellige opgavetyper; det er vigtigt for os at du føler dig fagligt udfordret og kan se en løbende udvikling i rollen.
Din primære arbejdsplads, bliver på vores kontor på Amager (ved Femøren), med mulighed for også at benytte vores lokation i Lyngby (Sorgenfri) fra tid til anden, kombineret med mulighed for hjemmearbejde.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en rådgivende virksomhed eller forsyning og du brænder for at arbejde med store, komplekse anlægsprojekter.
Du har primært arbejdet med projekter indenfor afløb, klimatilpasning, separatkloakering af større byområder samt pumpestationer og bassiner. Vi ser samtidigt gerne at du har erfaring fra alle projektets faser fra planlægning til udførelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med og interesse i at bidrage til udviklingen indenfor forretningsområdets faglige fokusområder - 3D/BIM, bæredygtighed, pumpeteknik og automatiserede arbejdsgange.
Du bliver en del af vores landsdækkende forretningsområde Afløb og Klimatilpasning med ca. 100 medarbejdere på kontorer på tværs af Danmark. Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi vægter det gode kollegaskab og holdånden højt og sætter rammerne for dette fagligt, men også socialt med bl.a. fælles fritidsaktiviteter, arrangementer, fester, osv.
Hos Envidan træder du ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg både når vi jubler, jokker i spinaten og jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Vi giver plads til individuel fleksibilitet og frihed under ansvar, og vi bestræber os altid på at skabe plads til både personlig og faglig udvikling i arbejdet. Og så er det ikke en gang bare noget vi skriver. Vi gør det!
Et job ved Envidan betyder, at du er en del af en af Nordens største rådgivende ingeniørvirksomheder indenfor vandkredsløbet. At vi eksklusivt arbejder indenfor vandkredsløbet betyder bl.a., at du vil opleve et stort fagfællesskab, hvor vi lærer af hinanden, så vi kan levere rådgivning fra øverste hylde til vores kunder. Derudover investerer vi 20% af vores overskud i forskning og udvikling, så der er plads til at være nysgerrig, tænke nyt og være frontløber.