Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Copenhagen Business School søger en projektchef til at lede Projektenheden i CBS IT-afdelingen. Du vil sikre governance, styre budget og ressourcer samt koordinere tværgående initiativer i et komplekst universitet.
Stillingen kræver stærk ledelse, kendskab til Prince2 og agile metoder, samt evne til at samarbejde på tværs af roller og organisatoriske enheder. CBS tilbyder en central placering i København og muligheder for faglig udvikling.
Kunne du tænke dig at være leder på IT-området i en kompleks organisation, hvor nye løsninger skabes på baggrund af forretningens behov og realiseres af en IT-afdeling, der prioriterer tid, kvalitet og budget højt? Så er det nok dig, CBS mangler.
Som projektchef vil du her varetage ledelsen af Projektenhedens meget engagerede, imødekommende og professionelle medarbejdere (pt. i alt 13, de fleste projektledere). Ud over denne vigtige ledelsesrolle, bliver du ansvarlig for både at forbedre metoder til effektiv og forretningsnær projektgennemførsel i samarbejde med den centrale Proces-, projekt- og forandringsenhed og for at bevare og udbygde de nære relationer på tværs af CBS, på tværs af IT-afdelingen og til de andre universiteter i Danmark. Vores projektmodel bygger på Prince2 og spiller godt ind i statens modeller og metodikker, og vi gør brug af både vandfalds- og agile metoder. IT-afdelingens ledergruppe er et vigtigt ankerpunkt i projektchefens arbejde; vi lægger stor vægt på et nært samspil og på, at vi arbejder og interesserer os for de tværgående prioriteter og problemstillinger. Især projektenheden og projektchefen arbejder i sagens natur på tværs og oplever ofte som nogle af de første de udfordringer og muligheder der opstår.
Projektenheden varetager ledelse og governance i forbindelse med projekter, samt opsøgende arbejde via Business Partner funktionen, testkoordinering, systemforvaltning og fælles sekretariatsopgaver for IT-afdelingen. Efterspørgslen efter projekter og deres ressourcer er større end udbuddet, og vores opgave er at håndtere det krydspres på en saglig og transparent måde.
Foruden Projektenheden består CBS’ IT-afdeling af enhederne Systemintegration, Drift, Arkitektur og Support. Vi har i alt cirka 100 fastansatte medarbejdere og 25 studentermedhjælpere. Vi vægter samarbejdet på tværs meget højt og anerkender, at det er en svær opgave på tværs af roller, personligheder, faglighed og fysisk placering på CBS’ campus.
IT-afdelingen har fokus på at konsolidere, standardisere og effektivisere IT-services og –processer. Vi er på mange områder en moden organisation, og stillingen som projektchef er central for at udvikle os i næste trin op ad modenhedsstigen – hvor vi bliver endnu bedre i vores dialog med forretningen og til at prioritere og omprioritere projekter og kørende systemers livscyklus.
Du har en alsidig arbejdsdag som projektchef – de vigtigste opgaver er at være
Vi vægter højt at du:
Vi har ikke særlige krav eller forestillinger om din uddannelsesmæssige eller øvrige baggrund – vi værdsætter forskellighed i medarbejderstaben og ved, at det gavner CBS og opgaveløsningen. CBS og IT-afdelingen er spredt ud over Frederiksberg; det stiller særlige krav til, at du kan og vil ud på campus og møde samarbejdspartnere og kolleger.
En lederstilling med stort rum til at forme både egen hverdag og udvikling af arbejdsmetoder, -processer og it-services. Ro på, en god atmosfære og et universitetsmiljø, hvor der altid er plads til kritisk at diskutere argumenterne. En lederstilling med fleksible arbejdstider og stor mulighed for faglig og personlig udvikling sammen med et velfungerende lederteam og en god projektenhed.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Samtaler afholdes løbende.
Copenhagen Business School (CBS) er et internationalt universitet med fokus på erhvervslivets og samfundets muligheder og udfordringer. Gennem forskning, uddannelse og samarbejde med omverdenen arbejder vi for at skabe positiv forandring i samfundet.
Vores strategi, We transform society with business, sætter retningen for vores arbejde. På CBS bidrager forskere, undervisere og administrative medarbejdere med forskellige kompetencer til vores fælles ambition.
CBS ligger på Frederiksberg tæt på Københavns centrum. Her er vi en del af et internationalt fællesskab af studerende, forskere og medarbejdere på en campus, der også er åben for omverdenen.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.