Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
MacArtney Underwater Technology søger en erfaren teknisk projektleder til at styre komplekse projekter fra salg til installation hos kunden. Du bliver en del af Project Management Team i Esbjerg og vil fungere som bindeled mellem kunder, leverandører og interne specialister for at sikre levering af projekter i høj kvalitet og inden for budget.
Der forventes erfaring med ledelse af tekniske projekter, stærk kommersiel forståelse og flydende engelsk; dansk på teknisk niveau foretrækkes.
Vil du stå i spidsen for teknisk komplekse projekter, der gør en forskel under havets overflade?
Hos MacArtney arbejder vi med nogle af verdens mest avancerede undervandsteknologiske løsninger. Vi udvikler og leverer udstyr til alt fra offshore energi og forskning til forsvar og ubemandede fartøjer.
Nu søger vi en teknisk projektleder, der trives med ansvar, kundekontakt og tværfagligt samarbejde, og som ønsker at følge projekterne hele vejen fra ordre til installation hos kunden.
Du bliver en del af vores Project Management Team i Esbjerg, hvor høj faglighed, samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder i et internationalt miljø med kunder og samarbejdspartnere over hele verden, og du får en central rolle i at sikre, at vores tekniske løsninger bliver leveret sikkert, effektivt og i høj kvalitet.
Som projektleder hos MacArtney får du ansvar for hele projektets livscyklus, fra overdragelse fra salg til installation og idriftsættelse hos kunden. Du bliver bindeled mellem kunder, leverandører og interne specialister og får stor indflydelse på projekternes succes.
Der vil være begrænset rejseaktivitet på maksimalt 20 dage årligt og typisk højst én uge ad gangen.
Vi søger en erfaren projektleder, der trives med at lede tekniske projekter og navigere i krydsfeltet mellem kunder, leverandører og interne specialister. Du motiveres af at omsætte planer til konkrete resultater og formår at skabe engagement blandt de mennesker, der bidrager til projektets succes.
Du er vant til at håndtere flere interessenter og kan bevare roen og overblikket, når projekterne udvikler sig. Samtidig tager du naturligt ansvar og trives i en rolle, hvor du skal skabe retning, træffe beslutninger og sikre fremdrift i projekter med mange involverede parter.
Du er en struktureret og pålidelig projektleder, der tager ejerskab for dine projekter og motiveres af at skabe resultater gennem planlægning, koordinering og eksekvering.
Du kommunikerer åbent og professionelt og er dygtig til at samarbejde med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Gennem din tilgang skaber du tillid, engagement og fælles retning omkring projektets mål.
Samtidig er du proaktiv og løsningsorienteret med en naturlig drivkraft til at skabe fremdrift, få ting til at ske og sikre, at udfordringer bliver håndteret og løst på en rolig, pragmatisk og konstruktiv måde.
Du arbejder målrettet med fokus på kvalitet og deadlines uden at miste blikket for den samlede løsning.
Du motiveres af at være en del af en international og teknologidrevet virksomhed, hvor samarbejde, faglighed og en uformel kultur går hånd i hånd med ambitionen om at levere de bedste løsninger til kunder verden over.
Hos MacArtney bliver du en del af en international virksomhed med dybe rødder i dansk ingeniørkunst og innovation. Vi kombinerer høj teknisk faglighed med en uformel kultur, hvor samarbejde, tillid og ansvar går hånd i hånd.
Stillingen er på fuld tid, og arbejdsstedet er vores hovedkontor i Hjerting ved Esbjerg.
Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vort team sørger for grundig oplæring i rollen. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.
MacArtney Underwater Technology er en global, familieejet virksomhed og markedsleder inden for avanceret undervandsteknologi – med produkter, systemer og integrerede løsninger til nøgleindustrier som marine og offshore, ocean science og naval.
Siden 1978 har MacArtney udnyttet sin erfaring til at imødekomme markedets og kundernes behov – gennem indsigt, tilpasningsevne, et bredt udvalg af standard- og specialtilpassede løsninger samt kontrol over hele forsyningskæden.
Med kontorer i Europa, Asien og Stillehavsområdet, Mellemøsten og Amerika – og et stærkt globalt netværk af distributører – er vi stolte af at beskæftige omkring 500 medarbejdere på verdensplan.