Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Lysiplex søger en erfaren projektleder til at styre skilte- og facadeløsninger for store kædekunder i en professionel organisation.
Du får ansvar for kunder og projekter fra dialog til montage, og du vil koordinere mellem projektering, produktion og montage samt udvikle kunderelationer og forretningsmuligheder.
Vil du stå i spidsen for projekter for nogle af Danmarks største og mest kendte virksomheder – i en professionel organisation, hvor kvaliteten er høj, omgangstonen uformel og humoren en naturlig del af hverdagen?
Nordic Talent Collab søger på vegne af Lysiplex en erfaren og struktureret projektleder, der vil kombinere teknisk faglighed med kundekontakt og forretningsansvar.
Du får ansvar for dine egne kunder og projekter, som du følger fra den indledende dialog til den færdige montage. Opgaverne spænder fra enkeltstående leverancer til omfattende løsninger for kædekunder med mange lokationer. Det kræver, at du kan bevare overblikket, koordinere sikkert og sikre høj kvalitet gennem hele forløbet.
Du omsætter kundernes behov til tekniske løsninger og præcise tilbud. Du vurderer opgavernes omfang, sikrer den rette prissætning og udarbejder konstruktioner og instruktioner til produktionen. Herefter styrer du processen fra projektering til montage og aflevering.
Du får et erfarent team omkring dig bestående af tekniske tegnere, ingeniører, smede, elektrikere og montører. Rollen er særligt oplagt for dig, der er uddannet bygningskonstruktør og ønsker mere ansvar, kundekontakt og projektledelse.
Som vores nye projektleder er du den faste kontakt for nye og eksisterende kunder, herunder større kædekunder. Du er ansvarlig for at udvikle kunderelationerne og identificere nye forretningsmuligheder. Derudover får du blandt andet ansvar for at:
Du er uddannet bygningskonstruktør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse. Du har erfaring med projektering, projektledelse eller byggestyring, gerne fra byggeri, facader, skilte eller produktion. Du har erfaring med konstruktion og forståelse for materialer og montage. Kendskab til tegning og en håndværksmæssig baggrund er en fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os ligeledes, at du:
Som vores nye kollega får du en central rolle i en veletableret virksomhed med spændende projekter – flere af dem for nogle af landets største kæder og mest kendte brands.
Lysiplex A/S er en af Danmarks største skiltevirksomheder med egen produktion. Siden 1958 har vi lavet skilte, lysskilte og facadeløsninger til erhvervslivet. Vores kunder er blandt andet store detailkæder, virksomheder, arkitekter og offentlige bygherrer. Mange af dem har været hos os i årtier.