Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
BIRN Group søger en erfaren Program Manager til at styre den helt store digitale transformation og ERP-implementering. Stillingen kræver ledelseserfaring, stærk styring af komplekse leverancer og tæt samarbejde med executive niveauet for at sikre en succesfuld go-live og stabil drift.
Stillingen er projektansættelse på 2 år med mulighed for fastansættelse. Du vil arbejde tværorganisatorisk med Group IT, procesejere og eksterne leverandører.
Vil du være med til at drive en af de mest betydningsfulde digitale transformationer i BIRN Groups historie?
BIRN Group står foran implementeringen af en ny fælles ERP-platform på tværs af koncernens selskaber og forretningsområder. Samtidig skal centrale platforme og processer omkring blandt andet produktion, produktdata og master data hænge sammen med ERP-løsningen og understøtte virksomhedens behov.
Derfor søger vi nu en erfaren Program Manager, der kan sikre følgeskab, eksekvere og tage det samlede ansvar for transformationen og føre organisationen sikkert fra beslutning og design til implementering, go-live og stabil drift.
Du får en central rolle i tæt samspil med styregruppen, Group IT Manager, forretningens procesejere samt eksterne leverandører og implementeringspartnere.
Rollen refererer til Group CEO, som er formand for programmets styregruppe.
Stillingen er en projektansættelse på 2 år med mulighed for fastansættelse ved projektets afslutning.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med komplekse transformationsprogrammer og har stået med et tilsvarende ansvar i mindst én større ERP-implementering. Det er en fordel, hvis din erfaring er opnået i en international produktions- eller industrikoncern med flere lokationer og komplekse værdikæder.
BIRN Group er en af Nordeuropas største støberikoncerner med koncernhovedkvarter i Holstebro og datterselskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien.
BIRN Group er udelukkende ordreproducerende og støber, overfladebehandler, bearbejder og monterer højkvalitets støbejernsprodukter til bl.a. lastbilindustrien.
Koncernen har en lang og traditionsrig virksomhedshistorie og beskæftiger omkring 700 medarbejdere, heraf ca. 500 i Holstebro. Hovedparten af produktionen afsættes internationalt.
BIRN Groups DNA udspringer fra vores passionerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af koncernen som et fælles team, og som virksomhed og medarbejdere fremstår vi ansvarlige og ordentlige i ord og handling.
Hvis du kan se dig selv i disse værdier, og kan du hertil bidrage til fællesskabet med høj faglighed, godt humør og forandringsparathed, så er du sikkert vores ny kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group HR Manager Morten Madsen på +45 3016 0115.