A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Levabo i Skanderborg søger en Produktionsmedarbejder med teknisk flair og PLC-erfaring til at styrke vores daglige drift og bidrage til vores kommende produktionssetup. Du bliver en del af et lille team og får ansvar for overvågning af udstyr, fejlfinding og løbende optimering.
Vi udvikler og producerer egne produkter til sundheds- og plejesektoren og arbejder tæt sammen med ledelsen om nye funktioner og indkøring af løsninger.
Produktionsmedarbejder med teknisk flair og PLC-erfaring
Vil du være med til at bygge fremtidens produktion hos en dansk, international virksomhed?
Vi søger en dynamisk og engageret produktionsmedarbejder til vores produktion i Skanderborg, som har lyst til at tage ansvar for den daglige drift og samtidig spille en central rolle i udviklingen af vores nye produktionssetup.
Vi udvikler og producerer egne produkter til sundheds- og plejesektoren, som sælges på markeder over hele verden. Vi har hovedsæde og produktion i Skanderborg, salgskontor i Hong Kong og produktion i Kina. Hos os bliver du ikke nummer 47 i produktionshallen – du bliver en del af et mindre team, hvor teknisk forståelse, initiativ og evnen til at omsætte idéer til virkelighed betyder noget.
Vi står nu foran et markant nyt skridt i vores danske produktion, og derfor søger vi en medarbejder, som både trives med det praktiske arbejde og har den tekniske nysgerrighed til at være med, når vi bygger næste generation af vores produktionsanlæg.
Dagen tager typisk udgangspunkt i opstart og overvågning af produktionsudstyret samt opfølgning på dagens produktion. Undervejs løser du fejl og mindre justeringer, klargør og semi-færdiggør komponenter, og når der er tid, arbejder du med test, indkøring og optimering af nye funktioner – ofte i tæt dialog med ledelsen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Det afgørende er, at du forstår teknik, kan lide at få ting til at fungere og tager ansvar, når noget ikke gør det.
Vi forestiller os, at du:
Erfaring med f.eks. sensorer, servo-/stepmotorer, pneumatik, HMI eller opbygning af automatiserede anlæg vil være en klar fordel.
Det særlige ved jobbet
Det her er ikke kun et produktionsjob. Du kommer ind på et tidspunkt, hvor vi skal tage et markant nyt skridt inden for automatisering af vores danske produktion. Den rette person får mulighed for at være med fra starten og få reel indflydelse på, hvordan vores fremtidige produktionssetup skal fungere.
Vi leder efter en person, der kan se en produktionsproces og tænke: "Det her fungerer. Men hvordan kan vi gøre det endnu bedre?"
- Fastansættelse, 37 timer om ugen
- Løn efter kvalifikationer, med mulighed for bonus
Er det dig?
Fortæl gerne lidt om din praktiske og tekniske erfaring, herunder hvilke PLC-systemer og automatiseringsløsninger du tidligere har arbejdet med.