An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Eurofins Miljø Danmark søger en Produktionschef til to specialiserede laboratorieenheder i Vejen. Du får ansvar for daglig drift, kapacitetsstyring og høj leveringsperformance i en vækstvirksomhed. Du leder gennem tre teamledere og direkte forretningsansvar for specialister.
Stillingen kræver mindst 5 års ledelseserfaring, stærk struktur og god teknisk forståelse, samt flydende dansk og engelsk. Med stærke beslutningsevner og fokus på kontinuerlig forbedring vil du forme både drift og udvikling
Eurofins Miljø søger en produktionschef, der kan tage ansvar for den daglige drift og udvikling af to specialiserede laboratorieenheder i Vejen.
Hos Eurofins får du mulighed for at bruge din produktionsmæssige værktøjskasse i et højt specialiseret miljø, hvor kvalitet, leveringsevne og effektivitet er afgørende.
Forretningsområdet er i markant vækst, og efterspørgslen efter miljøanalyser stiger. Det giver både et stærkt forretningsmæssigt fundament og gode muligheder for at investere i kapacitet, teknologi, automatisering og nye løsninger.
Du får ansvaret for to specialiserede produktionsenheder inden for miljøanalyse med samlet ca. 40 medarbejdere. Produktionen foregår i laboratorier, men ledelsesopgaven er i høj grad klassisk produktionsledelse: flow, kapacitet, kvalitet, leveringsevne, mennesker og udstyr.
Du leder gennem tre teamledere og får direkte ledelsesansvar for en mindre gruppe specialister.
Din vigtigste opgave bliver at skabe stabil drift, høj leveringsevne og løbende forbedringer.
Det betyder blandt andet, at du skal:
Det, Eurofins især ønsker at tilføre, er endnu stærkere produktionsledelse, mere struktur og større eksekveringskraft.
Vi forestiller os, at du kommer fra kvalitetskritisk højvolumenproduktion og i dag arbejder som produktionschef, operations manager, driftsleder, manufacturing manager eller tilsvarende.
Det vigtigste er, at du:
Der er allerede stor faglig specialistviden i organisationen. Din opgave er ikke at være den stærkeste kemiker i rummet, men at være en stærk produktionschef.
Du er ikke typen, der bruger tre måneder på at analysere, før du tager det første skridt.
Du sætter dig ind i driften, taler med medarbejderne, finder årsagerne til problemerne og går derefter i gang.
Du er tydelig og konsekvent, men samtidig ordentlig og tillidsvækkende.
De to laboratorier har været igennem en organisationsændring og står nu foran næste udviklingstrin.
Et centralt fokusområde er leveringsevnen.
Du får både ansvar for driften i dag og udviklingen af morgendagens produktion.
Du refererer til Simone Skjødt Møller, som er forretningschef for Water Quality Monitoring hos Eurofins i Danmark. Simone har selv udviklet sig gennem Eurofins og har i dag ansvar for flere forretningsområder. Hun er ambitiøs, hurtig i sin beslutningstagning og tæt på organisationen.
Den nye produktionschef skal være en stærk sparringspartner for Simone og på sigt kunne tage et endnu større ansvar i organisationen.
Eurofins har korte beslutningsveje og stor lokal handlekraft. Gode business cases kan hurtigt føre til investeringer i eksempelvis nyt udstyr, automatisering eller ændringer i produktionssetup.
Du bliver en del af en stor international organisation med et bredt netværk af ledere og specialister på tværs af Danmark og resten af verden. Det giver adgang til både faglig sparring, internationale perspektiver og nye karrieremuligheder.
Eurofins arbejder aktivt med talentudvikling og har blandt andet internationale High Potential-programmer for medarbejdere og ledere med potentiale og ambitioner om større ansvar. Der er gode muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt – gennem nye opgaver, større ledelsesansvar, internationale relationer og målrettede udviklingsforløb.
For den rette kandidat kan rollen derfor være en platform til senere ansvar inden for eksempelvis større driftsområder, Business Unit-ledelse eller bredere operationsansvar.
Eurofins Scientific er en international life science-virksomhed, der tilbyder et unikt udvalg af analysetjenester til kunder inden for en lang række industrier med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt.
Fra den mad, du spiser, til vandet, du drikker, til den medicin, du anvender, samarbejder Eurofins med nogle af verdens største virksomheder for at understøtte, at deres produkter er sikre, at ingredienserne er autentiske, og at mærkningen er korrekt.
Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter samt agro-science CRO-services. Eurofins er desuden en af de globale markedsledere inden for udvalgte test- og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra ét laboratorium i Nantes i Frankrig til 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1.000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande.
Eurofins tilbyder en portefølje på mere end 200.000 analytiske metoder til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter.
I 2025 genererede Eurofins en samlet omsætning på 7,296 mia. euro, og Eurofins-aktien er blandt de aktier, der har klaret sig bedst i Europa over de seneste 20 år.