Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Accobat A/S arbejder med Data og AI og leverer BI- og AI-løsninger med fokus på at hjælpe kunderne udnytte deres data gennem AI-drevne dataplatforme og metadata-drevet data warehouse-framework.
Vi beskriver løsninger som produkter og leverancer, og vores AI-agenter bruges til kode, test og dokumentation. Stillingen kræver 2–4 års erfaring med data og stærke SQL-kompetencer.
Hos Accobat rykker vi grænserne for, hvad vores kunder kan opnå med Data og AI. Vi kombinerer de nyeste teknologier – herunder AI-drevne dataplatforme, Microsoft Fabric og Azure – med 25 års domæneviden og solidt datahåndværk.
For teknologi alene skaber ikke gode løsninger. Det gør faglighed, erfaring og ambitioner.
Vi leverer Business Intelligence og AI på abonnement. Kunden køber et produkt og en løsning, ikke et projekt. Bag produkterne ligger et metadatadrevet data warehouse-framework, en række produkter bygget oven på det, og en leverancemotor der versionerer og distribuerer opdateringer ud til kunderne.
AI-agenter er en fast del af vores udvikling. Vi bruger dem til kode og refaktorering, review af pull requests, test, dokumentation og analyse af hvad der ændrer sig mellem to versioner. Det kører ikke som et forsøg ved siden af arbejdet, det er sådan vi arbejder.
Vi investerer løbende i at gøre det bedre: fælles prompts, skills og kontekst i Git, så en agent kender vores framework, vores navngivning og vores kvalitetskrav i stedet for at gætte. Den opsætning skal du både bruge og være med til at bygge videre på.
Samtidig bygger vi intelligens ind i selve produkterne, så en bruger kan tale med sine data uden at forstå den samlede kompleksitet i en dataplatform eller behov at skulle spørge en konsulent.
Du behøver ikke være ekspert. Du skal have lyst til at arbejde sådan, kunne skrive en præcis opgave til en agent, og kunne vurdere hvornår resultatet er godt nok til at komme i produktion.
Accobat er ikke kun blandt de bedste udbydere på det danske marked for Data, AI- og Writeback-løsninger, men vi stræber også efter at blive verdens bedste sted at arbejde.
Vi udlever den danske drøm om en perfekt arbejdsetik. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv, men vi opfordrer dig også til at følge dine professionelle ambitioner, mens vi giver dig værktøjerne til at gøre det. Du har friheden til selv at planlægge dit arbejde, så det giver mening for dig, og ikke bare for forretningen samlet set.
Hverdagen hos Accobat er præget af fordybelse, frihed og udvikling. Din personlige og faglige udvikling er lige så vigtig for os, som den er for dig. Derfor er vidensudveksling, fælles rammer og et åbensindet arbejdsmiljø vigtigt for Accobat.
Vi har grund til at være stolte af vores arbejde, og vi sætter en stor ære i at blive endnu bedre, både som organisation og som individer. Det håber vi, at du vil være en del af.
Stilling: Fuldtid
Tiltrædelse: Når den rette person er fundet
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdsplads: Lyngvej 2, 9000 Aalborg
Tobias Moesgaard Leth, Team Lead and Solution Architect
+45 21 43 43 63, tml@accobat.com
Anders Vogelsang Gallop, COO & Partner
+45 28 29 32 23, avg@accobat.com